Annonce
Indland

Naturfredere efterspørger ulvesikring til husdyrholdere

Ulve i Københavns Zoo. Den senest tilkomne ulv, der har fået navnet GW1156m, har ifølge det tyske medie Bild dræbt 33 får siden april. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Husdyrholdere skal have tilskud til ulvesikring, før et angreb sker, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Den danske ulvebestand er blevet mindst to hanulve rigere inden for de seneste tre måneder. Senest har dna-prøver vist, at en ung hanulv for nylig er indvandret fra Tyskland til Midtjylland.

Og udviklingen viser, at det er nødvendigt at være mere på forkant med udviklingen. Det mener organisationerne Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

- Når ulvene slår sig ned forskellige steder i Jylland, så er det rigtig vigtigt, at der fra start af er et tilbud til husdyrholdere om at få tilskud til ulvesikre hegn, som vi ved virker, og måske også til vogterhunde, siger Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Han påpeger, at det er vigtigt, at man som husdyrholder kan få et tilskud, før et eventuelt angreb sker.

Vildtforvaltningsrådet har for nylig bebudet, at det igen vil forsøge at komme til enighed om en ulveplan. Tidligere er det gået i vasken på grund af uenighed på en række spørgsmål.

Frederik Lüttichau er landmand og repræsentant for Landbrug & Fødevarer i rådet. Han mener, at tilkomsten af endnu en ulv viser, at der er brug for en handlingsplan.

Den senest tilkomne ulv, der har fået navnet GW1156m, har ifølge det tyske medie Bild dræbt 33 får siden april.

- Det vækker selvfølgelig bekymring, og det understreger lige præcis, at det er rigtig vigtigt, at man får en handlingsplan omkring problemulve, hvis det nu er sådan en, der er kommet til Danmark, siger Frederik Lüttichau.

Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening mener, at der grundlæggende er to problemer, der skal tages højde for med ulve.

- Der er angreb, som vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få reduceret mest muligt. Det andet er, at der er så mange myter, og der bliver sagt så meget vrøvl om ulve.

- Og der er virkelig brug for, at man får styrket dialogen med folk i områderne, som har en forståelig bekymring for, hvad det betyder, at ulve slår sig ned i nabolaget, siger han.

Fagfolk i Vildtforvaltningsrådet har til opgave at rådgive regeringen om jagt og vildtforvaltning.

Formanden for rådet, Jan Eriksen, har tidligere sagt, at han forventer, at rådet kan aflevere sine anbefalinger til den videre ulveforvaltning til miljøminister Lea Wermelin (S) i slutningen af 2020.

Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra miljøministeren, der er på ferie.

  • Ulve
    Ulve i Københavns Zoo. Den senest tilkomne ulv, der har fået navnet GW1156m, har ifølge det tyske medie Bild dræbt 33 får siden april. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne