Patientforsikringen forsøgte for godt ti år siden at få ændret loven, så kræftsyge eller andre patienter, der er blevet uhelbredeligt syge efter lægefejl, får nedsat erstatningen.
Folketinget afviste forslaget, men Patientforsikringen indførte alligevel en fast praksis med at nedsætte erstatningen til patienterne, hvis de kun havde kort tid at leve i. Det viser en gennemgang af forløbet, som Politiken har foretaget.
Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, kalder det "foruroligende".
- Hvis man har indført sin egen praksis i strid med Folketingets intentioner, så rækker dette langt ud over den enkelte sag, siger Sophie Løhde til Politiken.
Patientforsikringen fremsatte sit forslag om en lovændring, da loven om erstatningsansvar i 1999 blev sendt til høring som led i et serviceeftersyn.
Hovedreglen i loven er, at en person, der har mistet sin arbejdsevne, får tilkendt et fast beløb - årsindtægten ganget med ti - plus et beløb i erstatning for varigt men.
Beløbet nedsættes med en procentsats for hvert år, personen er over 30 år, men derudover er der ingen fradrag.
Patientforsikringen ønskede, at loven blev grundlæggende ændret, så patienterne kun fik erstatning for "det faktisk lidte tab".
Og erstatningen skulle nedsættes efter faste takster, hvis "den skadelidte kun kan forventes at leve med sine gener/tab i kort tid", skrev Patientforsikringen ifølge Politiken.
Men det forslag vandt ingen støtte i Folketinget. Og daværende justitsminister Frank Jensen (S) afviste direkte en større ændring af loven.
Alligevel har Patientforsikringen siden gjort det til fast praksis at nedsætte erstatningen efter faste takster på grund af "forventet snarlig død".
Østre Landsret fastslog i forrige uge, at Patientforsikringens praksis var ulovlig.
/ritzau/