Annonce
Indland

NEKROLOG: Lise Nørgaard var journalist og Matador-skaber

Lise Nørgaard, der skabte tv-serien Matador, døde søndag i en alder af 105 år. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lise Nørgaard havde en lang karriere som banebrydende journalist bag sig, inden hun skabte "Matador".

Lise Nørgaard, som søndag døde i en alder af 105 år, skabte Mads Skjern, Ingeborg, familien Varnæs, fru Fernando Møhge, Røde og alle de andre karakterer i "Matador", som langt de fleste danskere er bekendt med.

De har også haft mange lejligheder til at blive det: Otte gange er tv-serien rullet over skærmen hos DR - senest i 2020 - hvoraf én af gangene gav de højeste seertal målt på dansk fjernsyn nogensinde.

"Matador" har desuden slået rekorder ved at blive solgt i flere millioner eksemplarer på videobånd og dvd, og den kan naturligvis også ses på nettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke dårligt for en serie med nu over 40 år på bagen.

Skaberen af føljetonen om den fiktive købstad Korsbæk blev på samme måde langtidsholdbar.

Igennem sit lange liv nåede Lise Nørgaard meget andet end at være ophavskvinde og manuskriptforfatter til "Matador".

Tidligere gav hun også udtryk for at være en smule mættet af at skulle tale om serien, fortalte hun i 2017 til fagbladet Journalisten.

- Jeg synes, det er lidt kedeligt, at det altid skal handle om "Matador". For jeg føler mig jo først og fremmest som journalist, lød det fra Lise Nørgaard, som var tilknyttet en række danske aviser.

Hun var da også den første modtager af Publicistklubbens ærespris i 2017, da den hædrede hende for et meget langt liv med "kolossal flid, nysgerrighed og fortælleglæde".

Lise Nørgaard, der blev født som Elise Jensen, blev oprindeligt udlært på Roskilde Dagblad, hvor hun kom i lære som 18-årig og arbejdede som journalist i 14 år.

Siden kom hun til dagbladet Politiken i 19 år, hvor hun var en pioner, der var med til at udvikle avisens i dag så velkendte forbrugerjournalistik og også markerede sig med kvindestof.

På Ugebladet Hjemmet blev hun kendt som kommentator og brevkasseredaktør, og hun fortsatte i samme egenskab på Berlingske Tidende.

Sideløbende skrev hun manuskripter, blandt andet til to Dirch Passer-film og serien "Huset på Christianshavn", inden hun skabte "Matador" i slut-70'erne.

Lise Nørgaard forfattede også en lang række populære bøger, herunder "Med mor bag rattet", "Kun en pige", der også blev filmatiseret, og "De sendte en dame".

Hun blev kendt for at interessere sig for det, der skete omkring hende - og mene noget om det. Og så blev hun et ikon, en kvinde og en kulturpersonlighed, der satte sit præg på de danske medier.

/ritzau/

  • Forfatter og journalist Lise Nørgaard er død, 105 år gammel
    Lise Nørgaard, der skabte tv-serien Matador, døde søndag i en alder af 105 år. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud