Annonce
Indland

Odense stemmer dørklokker for at øge testtal i Vollsmose

Bydelen Vollsmose, der ligger i Odense, har den seneste tid oplevet stigende smitte med coronavirus. Søndag har bydelen et incidenstal på 732,8, mens det generelle incidenstal for Odense er 107,3. (Arkivfoto) Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Test af borgere i Vollsmose kom langsomt fra start lørdag, siger borgmester, som gerne ser, at flere testes.

Høje smittetal i Odense-bydelen Vollsmose har søndag fået myndighederne til at intensivere indsatsen for at få flere til at blive testet for coronavirus.

I løbet af søndagen har Odense Kommune sendt alle borgere i Vollsmose en sms med opfordring om at lade sig teste.

Og myndighederne besøger weekenden igennem beboere i området for at dele informationsmateriale ud.

Frem til klokken 17 har omkring 853 borgere været forbi til en pcr-test i området, oplyser Odense Kommune.

- I dag er proppen virkelig røget af flasken i forhold til test. Og der er ikke noget, der her over eftermiddagen tyder på, at der er mindre kø ved testcentreret, fortæller Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Skoler og daginstitutioner i Vollsmose blev fredag påbudt at lukke på grund af høje smittetal.

Vollsmose har et incidenstal, der er godt seks gange så højt som det generelle incidenstal for Odense Kommune.

Odense Kommune har søndag 107,3 smittede per 100.000 indbyggere, mens bydelen Vollsmose har 732,8 smittede per 100.000 indbyggere.

Myndighederne ser gerne, at alle godt 10.000 borgere i området testes for coronavirus.

Derfor blev der lørdag sat et midlertidigt pop up-testcenter som et supplement til de andre testmuligheder for at komme den stigende smitte i bydelen til livs.

Men indsatsen kom langsomt fra start. Og i det nye testcenter var der ifølge DR kun omkring 30 mennesker, som fik en test i løbet af lørdagen.

For alle testcentrene lå det dog højere, men ikke højt nok, siger borgmesteren.

- På den måde er det glædeligt, at der er kommet i gang i testene, fordi det er en vigtig grundpille i, at vi kan forhindre smittespredning, siger Peter Rahbæk Juel.

Kommunen forventer, at antallet af tilfælde med corona vil stige, i takt med at flere testes.

I Københavns Nordvestkvarter er der også ekstra fokus på at teste borgere i disse dage.

Her har man opsat to testcentre, efter at der er fundet flere tilfælde af den mere smitsomme coronavariant B1351 i bydelen. Det er den variant, som først blev registreret i Sydafrika.

Efter perioder med lange køer og over 1800 testede lørdag har testmandskabet bedre kunnet følge med søndag.

Klokken 18 var cirka 1000 personer blevet testet i Nordvest, oplyser Region Hovedstadens Akutberedskab, som har ansvaret for test- og vaccinecentre.

Det er muligt at blive testet frem til klokken 20.

Pressemeddelelse fra Odense Kommune
Data over incidenstal hos Statens Serum Institut
Artiklen fortsætter efter annoncen
Link til artikel hos DR
  • På gåtur i Vollsmose
    Bydelen Vollsmose, der ligger i Odense, har den seneste tid oplevet stigende smitte med coronavirus. Søndag har bydelen et incidenstal på 732,8, mens det generelle incidenstal for Odense er 107,3. (Arkivfoto) Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt