Folkekirken står over for en stor udfordring med at få bedre styr på sin økonomi de kommende år.
Udgifterne har i årevis været på himmelflugt og samtidig melder flere og flere sig ud, skriver Berlingske
Tendensen er uholdbar, mener Niels Henrik Arendt, der er biskop i Haderslev Stift.
- Det er en økonomisk dødsspiral, for hvis man fortsat lader kirkeskatten stige for at finansiere de stigende udgifter, sætter vi måske gang i en udmeldelsesbølge. På et tidspunkt kommer det til at ramme kirkekasserne i nakken, siger han til Berlingske.
År for år er det blevet dyrere at være medlem af folkekirken, som i dag inddriver godt 600 millioner kroner mere i skatter end ved årtusindeskiftet for at holde trit med de voksende udgifter.
Og den udvikling kan ikke fortsætte, mener Peter Christensen, tidligere stiftamtmand og afdelingschef i Rigsrevisionen samt nuværende formand for Selskab for Kirkeret.
- Der er behov for nytænkning af folkekirkens organisation og varetagelse af opgaver. Der mangler mekanismer i struktur og økonomi, der kan sikre, at der i langt større omfang tages skyldige økonomiske hensyn, siger Peter Christensen til Berlingske.
Nye tal viser, at det er blevet væsentlig dyrere at drive kirkerne. Udgifter til korsangere, organister, gravere og andre funktionærer er i perioden fra 2000 til 2010 øget med 24 procent korrigeret for inflation.
Kirkeminister Manu Sareen (R) er opmærksom på problemet. Han konstaterer over for avisen, at folkekirken har behov for at få en "bedre sammenhæng i økonomien".
/ritzau/