Annonce
Indland

Ombudsmanden: Indsatte har ret til at komme på toilettet

Aalborg Arrest er en af de fem arrester, som Ombudsmandens medarbejdere besøgte. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I arresthuse mødte Ombudsmandens medarbejdere indsatte, som oplevede lang ventetid, når de skulle på toilet.

Indsatte i danske arresthuse skal have lov til at komme på toilettet - også om natten.

Det skriver Folketingets Ombudsmand i en pressemeddelelse torsdag.

På besøg i fem arresthuse i Midt- og Nordjylland har Ombudsmandens medarbejdere talt med de indsatte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere steder fortalte de indsatte, at der er lang ventetid, hvis man tilkalder en fængselsbetjent for at komme på toilettet blandt andet om natten.

Flere indsatte har desuden indtryk af, at de helst skal undgå at tilkalde personalet om natten, fordi bemandingen er sparsom, og personalet skal sove.

Nogle indsatte har uopfordret fået udleveret urinkolber.

- Indsatte har ret til at komme på toilettet, når de har brug for det. Det kan opleves som ydmygende at blive henvist til eksempelvis at bruge urinkolber.

- Kriminalforsorgen skal derfor sikre, at de indsatte kan komme på toilettet, når de har brug for det, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

En urinkolbe er en plastikbeholder, man kan tisse i.

Ombudsmanden har efter besøgene anbefalet ledelsen tre steder at sikre, at cellekald bliver besvaret hurtigst muligt og inden for rimelig tid. Derudover er der også tre steder givet anbefalinger om, at der ikke uopfordret bliver givet urinkolber til de indsatte.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har efter Ombudsmandens henvendelse sendt retningslinjer ud til arresthusene i Midt- og Nordjylland, hvor det står, at urinkolber kun skal udleveres til indsatte, hvis de spørger om det.

Kriminalforsorgen skal desuden registrere antallet af udleverede urinkolber, så man kan følge med i, om kolberne er udleveret efter en indsat har henvendt sig.

I et svar på kritikken skriver Kriminalforsorgen til Ritzau, at de over en årrække har været udfordret på kapacitet og bemanding, heriblandt i deres arrester.

Den store mængde indsutte har blandt andet betydet, at nogle må bo to på en celle, mens manglen på mandskab udfordrer arbejdet med de indsatte.

- Alligevel gør vores fængselsbetjente en afgørende indsats for, at hverdagen hænger sammen. Herunder, at de indsatte sikres de toiletbesøg, der er krav på, skriver Kriminalforsorgen.

Det er ikke første gang, at Ombudsmanden har omtalt problemstillingen om svartiden ved cellekald til toiletbesøg over for kriminalforsorgen. Det skete også tilbage i 2018 efter besøg i Aalborg Arrest.

Ombudsmandens tilsyn omfattede disse fem arresthuse i Midt- og Nordjylland: Aalborg, Nykøbing Mors, Holstebro, Frederikshavn og Hobro.

Formålet med Ombudsmandens besøg er at bidrage til at sikre, at personer, der opholder sig eller bor i institutioner, bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder.

/ritzau/

  • Korea-sag i Aalborg - Aalborg Arrest
    Aalborg Arrest er en af de fem arrester, som Ombudsmandens medarbejdere besøgte. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik