På under en uge har kræftsag fra Aarhus resulteret i en genopretningsplan og et møde mellem regionerne mandag.
Siden DR søndag kunne fortælle om svært syge kræftpatienter, der venter for længe på operation, er sagen vokset.
Blandt andet måtte sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) fredag lancere en genopretningsplan for kræftbehandlingen på landets hospitaler.
Få et overblik over kræftsagen fra Aarhus her:
* Søndag 19. marts skrev DR, at 182 kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har ventet for længe på en operation i perioden maj til december 2022.
Afdelingen er højt specialiseret og er for mange patienter det eneste sted, de kan opereres.
DR bygger historien på aktindsigter, interne dokumenter og mødereferater samt interview med ledelsen på afdelingen.
* Mandag 20. marts erkender lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Claus Thomsen, at de lange ventetider kan have kostet menneskeliv.
Sundhedsministeren kalder afsløringerne "rystende" og beder Region Midtjylland om en redegørelse.
Hun bliver kaldt i samråd af SF og De Konservative.
* Onsdag 22. marts oplyser Aarhus Universitetshospital til DR, at der i ingen af de 182 tilfælde er blevet lavet en indberetning om overskridelse af maksimal ventetid til Sundhedsstyrelsen.
Hospitalet meddeler DR i en mail, at de indberetninger, der laves til styrelsen, kun er de "reelle" overskridelser.
- Altså dem, hvor eksempelvis patienten ikke har accepteret ventetiden. Har patienten accepteret ventetiden, og er det anført i journalen, indberettes dette ikke som en 'reel overskridelse', lyder det.
Det er i strid med loven, mener to juridiske eksperter.
Samme dag siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Tanja Popp til Politiken, at styrelsen først hørte om sagen samtidig med offentligheden.
Hun peger på en mulig forklaring på de manglende indberetninger.
Hvis patienten er blevet tilbudt en tid til operation, som ligger efter de 14 dage, og sygehuset har undersøgt, at patienten ikke kan få tid på et andet sygehus, så skal det ikke indberettes, såfremt patienten har accepteret tiden. Dermed har patienten altså givet samtykke.
Samme dag indkaldes Region Midtjylland til et hastemøde hos Sundhedsstyrelsen fredag.
* Torsdag 23. marts lander en redegørelse fra Region Midtjylland. Den viser, at i alt 293 kræftpatienter har ventet for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Det er sket i perioden fra januar 2022 til februar 2023.
De 293 patienter har i gennemsnit ventet 12,7 dage ud over den maksimale ventetid på to uger.
* Fredag 24. marts annoncerer sundhedsministeren en plan for kræftområdet. Den rummer i alt fem initiativer.
Blandt disse er en faglig gennemgang af hele kræftområdet og en forstærket indberetning til sundhedsmyndighederne. Det skal sikre, at regionerne overholder behandlingsfristerne.
Løhde siger også, at yderligere tiltag kan komme på tale.
Hun har bedt Sundhedsstyrelsen indkalde alle regioner til et møde mandag.
Samme dag oplyser Region Syddanmark, at 25 patienter mellem januar 2021 og februar 2023 har ventet for længe på at blive opereret for tyk- og endetarmskræft.
17 af sagerne blev indberettet, fordi regionen i de konkrete tilfælde har glemt at informere patienten om retten til at blive henvist til et andet sygehus, skriver TV 2.
* Lørdag 25. marts meddeler Region Hovedstaden, at regionen også har undladt at indberette visse typer af overskridelser af ventetid for kræftpatienter, hvis patienterne accepterede den længere ventetid.
Region Nordjylland oplyser til TV 2, at den først kan give et fyldestgørende svar i løbet af næste uge.
Kilder: DR, TV 2, Kræftens Bekæmpelse, Ritzau.
/ritzau/