39 procent flere børn og unge under 18 år har en psykiatrisk diagnose sammenlignet med for ti år siden.
Det skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.
73.220 børn og unge under 18 år var 1. januar i år registreret med en psykiatrisk diagnose. Det er ifølge Kristeligt Dagblad 6,33 procent i aldersgruppen.
For ti år siden havde 54.130 børn og unge under 18 år en diagnose. Det svarede til 4,55 procent af aldersgruppen.
Pernille Darling, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ved Hejmdal Privathospital, siger, at stigningen kan være et udtryk for, at danskerne ikke længere stiller sig tilfredse med at behandle symptomer på angst og depression.
Derimod interesserer folk sig for, hvad der har skabt symptomerne, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Det er især diagnoserne autisme og adhd, der driver udviklingen. De udgør to ud af tre diagnoser.
Antallet af børn diagnosticeret med autisme er de seneste ti år steget med 117 procent. 2,05 procent af alle under 18 år har i dag en diagnose på autismespektret.
Samtidig har 2,36 procent enten adhd eller add. Add er det samme som adhd, men hvor hyperaktiviteten er fraværende.
Søren Dalsgaard, der lærestolsprofessor og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ved Region Hovedstadens Psykiatri, mener, at stigningen afspejler, hvor mange der rent faktisk har problemerne.
- Hvis folk ikke bliver udredt i deres barndom, er der større sandsynlighed for, at de får problemer senere i livet. Eksempelvis har svenske og norske studier fundet, at halvdelen af de indsatte i fængslerne opfylder kriterierne for adhd, siger Søren Dalgaard.
/ritzau/
-
I de danske skolegårde er der en større andel nu end for ti år siden, der har en psykiatrisk diagnose. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
