Annonce
Indland

Pogba dufter stadig af stjernestøv

Den franske midtbanespiller Paul Pogba (til højre) gjorde comeback i en hjemmekamp i Serie A mod Torino 28. februar. Han fylder 30 den 15. marts. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Paul Pogba, som 15. marts fylder 30 år, vandt VM med det franske fodboldlandshold i 2018. Siden har han været plaget af skader.

Efter syv sørgelige måneder på sidelinjen med en skade gjorde Paul Pogba 28. februar omsider comeback for Juventus i en 4-2-sejr over lokalrivalerne fra Torino i den italienske Serie A.

Siden har han vist små glimt af fordums magi og storspil, men der er stadig en del rust, der skal bankes af efter den lange pause.

Knæskaden betød, at Pogba i november og december gik glip af VM i Qatar for det franske fodboldlandshold, som nåede finalen for anden gang i træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved VM i Rusland fire år tidligere var Pogba en nøglefigur i den franske guldtriumf. Han scorede i finalesejren på 4-2 over Kroatien i et af karrierens højdepunkter.

Den elegante midtbanespiller fylder onsdag 15. marts 30 år og skal i karrierens efterår forsøge at genstarte sig selv i Juventus, hvor han befinder sig for anden gang.

Pogba drog som 16-årig fra Frankrig til Manchester Uniteds ungdomsakademi. Kampen om pladserne på den centrale midtbane gjorde dog, at han i 2012 skiftede til Juventus.

I 2013 vandt han Golden Boy-prisen, som gives til Europas største talent.

Midtbanestjernen Paul Pogba, som er kendt for sine smarte frisurer, blev opereret for en knæskade sidste år og er først lige begyndt at spille kampe for Juventus i denne sæson. Her ses han varme op, før han kom på banen i sit comeback 28. februar mod Torino. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

I Juventus udviklede han sig til en stor profil på det suveræne tophold i Serie A. Det fik United til at betale i omegnen af 800 millioner kroner for at få ham retur i sommeren 2016.

Det gjorde Pogba til verdens dyreste spiller for en stund. Som en af verdens dyreste spillere var Pogba ofte i fokus - på godt og ondt.

Når Pogba er bedst, kan han med sin sublime teknik og kreative fodboldhjerne afgøre kampe på egen hånd og orkestrere sit hold til sejre.

Når han er værst, kan han slå op i banen og hive sit mandskab med ned i dyndet. Det har medført kritik for en lad attitude og manglende lyst til at arbejde hårdt for holdet.

Begge sider af spektret så man i Pogbas andet og seksårige ophold i Manchester United fra 2016 til 2022, hvor det trods alt blev til 233 kampe, 39 mål og 53 målgivende afleveringer.

Sejren i Europa League i 2017 var hans største triumf med klubben. Samme år vandt klubben også Liga Cuppen.

Siden var der ikke samme succes, og han blev af manageren José Mourinho vraget som holdets viceanfører.

Oplevelserne på og uden for banen fik Pogba til at lide af depression ad flere omgange, afslørede han sidste år i et interview med den franske avis Le Figaro.

- Selvfølgelig tjener vi en masse penge, og vi klager ikke. Men det forhindrer dig ikke i at gå igennem den slags perioder i dit liv. Det er ikke anerkendt i fodbold. Men vi er ikke superhelte, vi er blot mennesker, sagde Pogba.

På privatfronten er Pogba gift med den bolivianske model Maria Zulay Salaues. Parret har to børn sammen.

/ritzau/

  • FBL-ITA-SERIEA-JUVENTUS-TORINO
    Den franske midtbanespiller Paul Pogba (til højre) gjorde comeback i en hjemmekamp i Serie A mod Torino 28. februar. Han fylder 30 den 15. marts. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
  • Juventus v Torino - Serie A - Allianz Stadium
    Midtbanestjernen Paul Pogba, som er kendt for sine smarte frisurer, blev opereret for en knæskade sidste år og er først lige begyndt at spille kampe for Juventus i denne sæson. Her ses han varme op, før han kom på banen i sit comeback 28. februar mod Torino. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning