Annonce
Indland

Pressede kæledyrsejere overlader flere dyr til internater

Et stigende antal kæledyr havner på landets dyreinternater, fordi ejerne har givet op på grund af sygdom eller et mistet job. (Arkivfoto). Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Mistet job eller sygdom er årsag til, at flere kæledyrsejere overdrager hunden eller katten til internater.

Flere og flere kæledyrsejere magter ikke at passe deres kæledyr og overlader i stedet dyrene til Dyrenes Beskyttelses internater.

De seneste tre år er antallet af såkaldte sociale sager hos Dyrenes Beskyttelse steget fra 600 i 2020 til 915 sidste år.

I 2022 omhandlede sagerne 2539 kæledyr, hvoraf 1312 endte på organisationens ti internater landet over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sociale sager er ifølge dyreværnschef Yvonne Johansen sager, hvor ejeren ikke har haft råd og overskud til at have kæledyret på grund af et mistet job eller er blevet ramt af sygdom eller misbrug.

- Det er en gruppe mennesker, der ofte ikke har noget stort netværk at trække på.

- Når de bliver syge eller på anden måde ramt af livet, kan de ikke tage vare på sig selv og heller ikke deres kæledyr, siger hun.

Det er oftest hunde og katte, det drejer sig om.

De har ifølge dyreværnschefen i mange tilfælde været ejerens "livline" til samfundet og er blevet passet godt på.

Men i det øjeblik, det kollapser for ejeren, er der ikke noget netværk til at tage sig af dyrene.

Dyreværnschefen forventer, at udviklingen vil fortsætte.

Det lægger pres på Dyrenes Beskyttelse. Både i forhold til at finde plads til dyrene og finde penge til at løse opgaven.

- Når vi ser noget, der ligner en fordobling på tre år, er vi selvfølgelig bekymret over udviklingen.

- Det tager rigtig lang tid at håndtere de her sager, og det lægger beslag på store ressourcer hos os og vores frivillige, siger hun.

Nogle af dyrene har ifølge dyreværnschefen ikke været socialiseret og er ikke vant til at omgås andre mennesker og dyr.

Dyrene bliver typisk vurderet af dyrlæger i forhold til deres adfærd og sundhed.

Derefter tages der beslutning om, hvorvidt de er egnet til at blive formidlet videre eller skal aflives.

Yvonne Johansen så gerne, at samfundet kunne træde til med en hjælpende hånd, når det ramler for borgere uden noget netværk til at tage sig af dyrene.

- Vi ser det som samfundets opgave at hjælpe de her borgere og dermed også dyrene.

- Hvis man kunne spænde et sikkerhedsnet ud og eksempelvis fra kommunens side betale for midlertidig pasning og sundhedstjek af dyret, kunne det være, at ejeren på sigt kunne få sin hund eller kat tilbage, siger hun.

/ritzau/

  • Emil Hougaard
    Et stigende antal kæledyr havner på landets dyreinternater, fordi ejerne har givet op på grund af sygdom eller et mistet job. (Arkivfoto). Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik