Annonce
Indland

Professor om trawlforbud ved fem stenrev: Der er lang vej igen

Regeringen lægger op til at forbyde trawlfiskeri med bundslæbende redskaber ved fem sårbare rev i Nordsøen og Skagerrak. Billedet her er fra havnen i Thyborøn. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Hvis man for alvor skal styrke biodiversiteten, skal flere havarealer beskyttes bedre, siger professor.

- Det er en god start, men der er lang vej igen, lyder det fra professor i marinbiologi ved Aalborg Universitet Niels Madsen.

Regeringen vil forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber ved fem stenrev ud for den jyske vestkyst i Nordsøen og Skagerrak.

De fem områder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber står til at forbydes, er Lønstrup Rødgrund, Thyborøn Stenvolde, Jyske Rev, Store Rev og Gule Rev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bundslæbende redskaber omfatter både bundtrawl, snurrevod og bomtrawl.

Særligt sidstnævnte redskab har ifølge professoren en skadelig virkning, når bomme med fiskenet pløjer hen over havbunden.

Et forbud mod bundslæbende redskaber er ifølge Niels Madsen et tiltag, der vil gavne livet på havbunden de pågældende steder.

- Det er væsentligt, at vi beskytter disse områder. Det er vigtige habitater for en lang række arter, siger han.

På selve revene bliver der ifølge professoren næppe fisket meget, da det risikerer at ødelægge fiskernes redskaber.

- Men der kan være fiskeri meget tæt på revene og mellem revene, hvor der er mindre stensamlinger, siger han.

Livet i havene er nødlidende, og derfor hilser professoren regeringens forslag velkommen.

Men der skal mere til, hvis det rigtig skal gøre en forskel, siger Niels Madsen, der også har en plads i Biodiversitetsrådet.

- Det her tiltag gavner naturen, men det er afgørende, at der er politisk velvilje til en reel beskyttelse af en større del af de danske havområder, siger han.

Biodiversitetsrådet skønner, at bare 1,9 procent af de danske havarealer kan karakteriseres som såkaldt beskyttede havområder.

EU har et mål om, at 30 procent af havområderne skal være beskyttet.

- Vi står midt i en biodiversitetskrise, og vores danske havområder er hårdt presset, også af andre ting end fiskeri, specielt iltsvind.

- Så det er rigtig vigtigt, at vi passer godt på havet og bliver bedre til at beskytte nogle af vores havområder, siger Niels Madsen.

Regeringens lovforslag om trawlforbud ved de fem stenrev blev sendt til Folketinget i sidste uge.

Det skal nu sendes til EU-Kommissionen, hvor reglerne skal vedtages.

/ritzau/

  • DENMARK-FISHING-INDUSTRY-POLITICS-SOCIAL
    Regeringen lægger op til at forbyde trawlfiskeri med bundslæbende redskaber ved fem sårbare rev i Nordsøen og Skagerrak. Billedet her er fra havnen i Thyborøn. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt