Kommunerne skal spænde bæltet ind og spare på næste års budgetter. En rundspørge viser, at syv ud af 10 kommuner vil skille sig af med medarbejdere.
Det varsler dårligere service for dem, der er afhængige af kommunerne, fortæller professor i offentlig forvaltning Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet.
- Besparelserne betyder en ringere service for borgerne mange steder. Det ville være dejligt, hvis man kunne effektivisere, og med færre mennesker kunne holde samme serviceniveau, men det er urealistisk, som den offentlige sektor ser ud nu, siger hun.
Det er Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), der har spurgt borgmestrene til deres spareplaner, og 54 har svaret.
42 af dem svarer, at der er færre penge i budgettet næste år.
Og det er, fordi kommunerne er under en økonomisk spændetrøje, lyder det.
- Kommunerne er økonomisk presset, fordi de har svært ved at øge indtægterne på grund af lovgivning. Mange af kommunerne får stigende udgifter, især fordi der kommer flere ældre, som behøver hjælp og plejehjempassere, siger Lotte Bøgh Andersen.
At besparelserne betyder dårligere service, er cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos dog lodret uenig i. Han mener, at kommunerne i stedet skal rationalisere.
- De kan skille sig af med de medarbejdere, som de ikke har brug for. Ældresektoren og folkeskolen kan måske drives mere effektivt eksempelvis ved at skære ned på administration. Og man kan udlicitere flere opgaver til private virksomheder, siger han.
Ifølge undersøgelsen fordeler fyringer og færre medarbejdere sig over hele landet, og det er både store og små kommuner, der må skære i antallet af ansatte. 37 ud af de 54 kommuner, der har svaret, vurderer, at stramme budgetter betyder færre medarbejdere.
10 af kommunerne svarer nej til, at de skal af med medarbejdere, mens de sidste syv svarer "ved ikke."
/ritzau/