Annonce
Indland

Trods kræftskandalen: Region Midtjylland har tillid til direktionen

Regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) har fortsat tillid til regionstoppen med regionsdirektør Pernille Blach Hansen i spidsen trods sagen om de lange ventetider på Aarhus Universitetshospital. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) er tilfreds med redegørelse fra direktion i sag om kræftbehandling.

Region Midtjylland har fortsat tillid til regionstoppen med regionsdirektør Pernille Blach Hansen i spidsen trods sagen om alvorlige problemer på kræftområdet på Aarhus Universitetshospital.

Det siger regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) mandag til DR efter et møde om sagen.

- Vi har fået en grundig redegørelse fra direktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og det står ret klart, at regionsledelsen ikke har haft specifik viden om alvorligheden af de problemer, der var på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, siger Anders Kühnau.

Udtalelsen sker efter et timelangt og ekstraordinært møde i forretningsudvalget i regionen, skriver DR.

Anders Kühnau pointerer, at regionstoppen i Region Midtjylland kun har haft et generelt kendskab til, at der var et pres på sundhedsvæsenet og kræftområdet med lange ventetider.

Regionsrådsformanden siger til DR, at han har "fuld tillid" til de redegørelser, som Pernille Blach Hansen og resten af regionstoppen er kommet med i sagen.

Link til artikel fra DR

Sagen om lange ventetider for kræftpatienter kostede i sidste uge to hospitalsdirektører på Aarhus Universitetshospital jobbet.

Både lægefaglig direktør Claus Thomsen og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg indgik en fratrædelsesaftale.

I marts kom det frem, at 293 patienter med tarmkræft har ventet unødvendigt længe på en operation på Aarhus Universitetshospital. Det var i perioden januar 2022 til og med februar i år.

Siden er tallet vokset til 313.

De to direktører blev afskediget på baggrund af en rapport, som blev foretaget af Kammeradvokaten og en foreløbig ledelsesmæssig vurdering fra firmaet Implement Consulting Group.

Rapporten slår fast, at der er begået ledelsesmæssige fejl i sagen om de patienter, der har måttet vente for længe på udredning og behandling for mave- og tarmkræft.

Af Kammeradvokatens vurdering fremgår det desuden, at Aarhus Universitetshospital har prioriteret hensyn til hospitalets økonomi foran opfyldelsen af patienternes rettigheder.

Det blev af Kammeradvokaten vurderet som en klar og meget grov retlig fejl.

Det fremgår også af Kammeradvokatens rapport, at der 18. maj 2022 var planlagt et dialogmøde mellem hospitalsledelsen ved Aarhus Universitetshospital og direktionen i Region Midtjylland.

Et af punkterne på dagsordenen var en "orientering om kapacitetsudfordringer i Mave- og Tarmkirurgi".

Af en redegørelse fra Aarhus Universitetshospital fremgår det, at dialogmødet blev ændret på grund af "en anden vigtig sag". Mødet blev således aldrig gennemført med den planlagte dagsorden.

/ritzau/

  • COP13517 Region Midtjylland holder doorstep på Aarhus Universitetshospital
    Regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) har fortsat tillid til regionstoppen med regionsdirektør Pernille Blach Hansen i spidsen trods sagen om de lange ventetider på Aarhus Universitetshospital. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs