Annonce
Indland

Rekordbeløb til Ukraine går ikke ud over donationer til andre kriser

Dansk Røde Kors har indsamlet næsten 700 millioner kroner til hjælpearbejdet i forbindelse med krigen i Ukraine. Men ifølge Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, har det ikke påvirket danskernes donationsvillighed til andre katastrofer. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere organisationer har aldrig modtaget så mange penge til en katastrofe, som de har til krigen i Ukraine.

Danskernes vilje til at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine har vist sig at være usædvanlig stor.

Flere af organisationerne har aldrig modtaget et så stort samlet donationsbeløb fra private til en katastrofe. Alligevel er det ikke gået ud over donationerne til andre katastrofer rundt om i verden.

Det fortæller Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Faktisk har vi aldrig samlet mere ind til katastrofer ude i verden, end vi gjorde sidste år, siger han.

Indsamlingen til hjælpearbejdet i forbindelse med jordskælvene i Tyrkiet og Syrien har også slået rekord, når det kommer til donationer til jordskælv. Her har Dansk Røde Kors indsamlet 101 million kroner, fortæller Anders Ladekarl.

Men indsamlingen til Ukraine slår alligevel alt, fortæller Anders Ladekarl. Her har organisationen modtaget 693 millioner kroner fra private, virksomheder og fonde i Danmark.

- Jeg kan huske, at der var rigtig stor opbakning til vores arbejde i forbindelse med tsunamien i 2004, men det var ikke engang halvt så meget, vi samlede ind.

Han peger på, at krigen er katastrofe, man kan relatere til, samtidig med at ukrainerne ligner os.

Derudover kunne mange store, danske virksomheder præsentere flotte resultater i årsregnskabet sidste år. Det kan også have givet et skub i den retning, mener Anders Ladekarl.

Også hos Unicef Danmark har man set en usædvanlig stor donationsvillighed i forbindelse med krigen i Ukraine.

Organisationen har modtaget 195 millioner kroner fra private givere det seneste år. Det er det højeste beløb den nogensinde har indsamlet til en katastrofe.

Det fortæller Kristina Boldt, der er direktør for fundraising i Unicef Danmark.

- Der er ingen tvivl om, at krigen påvirker danskerne på en anden måde end andre katastrofer længere væk. Det betyder meget, at vi har kunnet følge krigen tæt i medierne igennem lang tid, siger hun.

- Vi har fået over 70.000 donationer fra privatpersoner i 2022. Det er helt overvældende.

Ifølge Kristina Boldt er der intet, der tyder på, at villigheden til at donere til Ukraine har påvirket villigheden til at donere til andre katastrofer.

Red Barnet har siden krigens start modtaget omkring 40 millioner kroner til ukrainske børn fra privatpersoner og virksomheder. Derudover kommer det beløb organisationen har modtaget fra fonde og andre aktører.

Det oplyser Laurids Bæk Simonsen, pressechef i Red Barnet, i en mail til Ritzau.

Derudover har FN’s Flygtningeorganisation modtaget omkring 90 millioner kroner til Ukraine fra den private sektor i Danmark ifølge Børsen.

Samlet har privatpersoner, virksomheder og fonde doneret mere end en milliard kroner til Ukraine gennem nødhjælpsorganisationer.

/ritzau/

  • Udviklingsministeren besøger Ukraine
    Dansk Røde Kors har indsamlet næsten 700 millioner kroner til hjælpearbejdet i forbindelse med krigen i Ukraine. Men ifølge Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, har det ikke påvirket danskernes donationsvillighed til andre katastrofer. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud