Rekordmange unge holder sabbatår efter gymnasiet

Kun hver tiende gymnasieelev gik i 2022 direkte i gang med en ny uddannelse. Det er den laveste andel i statistikkens historie.

Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Statistik.

Konkret viser tallene, hvor mange gymnasieelever der efter tre måneder var begyndt på en ny uddannelse.

Andelen har været faldende igennem det seneste årti.

Kigger man på, hvor mange der var gået i gang efter et år og to år, går kurven også nedad.

At der i 2022 endnu en gang var rekordmange, der valgte at holde pause efter gymnasiet, overrasker ikke Noemi Katznelson, professor og centerleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

Hun peger på to faktorer, som kan forklare udviklingen.

Den ene er, at unge har gode muligheder for at få et midlertidigt, ufaglært arbejde. Det kan gøre det attraktivt at udskyde studierne.

Samtidig oplever flere og flere unge, at gymnasietiden var hård, siger Noemi Katznelson.

- Derfor vægrer flere sig formentlig ved at skulle i gang med en videregående uddannelse, hvor de forventer, at der også vil være et stort pres. Man kan antage, at der er flere, der har en oplevelse af at skulle tage en dyb indånding, inden de kaster sig ud i det endelige valg af studie.

En pause kan være fin, men de unge skal helst ikke vente for længe. Det mener Mads Storm Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

- Hvis man holder mere end to sabbatår, bliver risikoen større for at hænge fast i ufaglært arbejde. For nogle betyder det, at de slet ikke får en uddannelse efter gymnasiet.

Derfor er det bekymrende at se, at stadigt færre er kommet i gang med et studie, to år efter de er blevet studenter, siger Mads Storm Eriksen.

- Erhvervslivet mangler i høj grad veluddannede medarbejdere, så det er et stort problem. Vi kommer til at mangle nogle kompetencer.

Erhvervsorganisationer og politikere har længe haft fokus på at få flere unge til at komme hurtigere i gang med studierne.

Men indsatsen kan have den modsatte effekt, siger Noemi Katznelson.

- Jo mere der tales om behovet på arbejdsmarkedet, jo større bliver presset på de unge. Det risikerer at blive selvforstærkende, siger hun.

Mads Storm Eriksen mener dog ikke, at det vil være gavnligt at tale mindre om problematikken.

- Vi er nødt til at fortælle, hvad danske virksomheder har brug for, og give en vejledning i, hvad samfundet har brug for. Men vi vil da meget gerne deltage i at få analyseret dybere, hvad baggrunden egentlig er for den her udvikling, siger han.

/ritzau/