Gymnasieelever ved for lidt om videregående uddannelser, og derfor falder de fra, mener gymnasierektorerne.
De er hverken dumme eller dårlige studerende. Men de er uafklarede og har brug for et realistisk indblik i de forskellige uddannelser, inden de søger ind.
Sådan beskriver gymnasierektorernes formand, Anne-Birgitte Rasmussen, de mange unge, der falder fra et videregående studie inden for det første år.
- Vi skal tage opgaven med at forberede gymnasieeleverne til de videregående uddannelser mere alvorligt, end vi hidtil har gjort.
- Det er noget, der skal ske i samarbejde med de videregående uddannelser. Det er ikke noget, vi kan klare selv, siger Anne-Birgitte Rasmussen.
Hun foreslår, at gymnasierne i samarbejde med universiteter og professionshøjskoler laver karriereforløb, hvor eleverne kan få en forsmag på det efterfølgende studieliv og få en idé om, hvilke job forskellige studier kan føre til.
Ifølge Jyllands-Posten er der på knap 50 videregående uddannelser i Danmark et frafald på mindst 25 procent blandt de førsteårsstuderende.
Ifølge Anne-Birgitte Rasmussen er der ikke nødvendigvis brug for mere vejledning af de unge, men gymnasierne bør tage del i en større del af vejledningen.
Det er i dag ikke de enkelte gymnasier, der vejleder eleverne om deres muligheder efter gymnasiet, men derimod udefrakommende vejledere fra det såkaldte Studievalg.
- Man har lagt vejledningen over i Studievalg og væk fra skolerne, og jeg tror, at det kunne være en fordel at lægge en del af vejledningen tilbage til skolerne, siger Anne-Birgitte Rasmussen.
På den måde kan vejledningen blive en integreret del af undervisningen, pointerer formanden for rektorerne.
- Jeg oplever hverken, at de unge er for dumme eller dårlige. Jeg tror bare, at de er for uafklarede om, hvad de egentlig skal efterfølgende, siger hun.
Det største frafald blandt førsteårsstuderende findes ifølge Jyllands-Posten på bacheloruddannelser på universiteterne, og heriblandt er en række sprogfag.