Annonce
Indland

Renovering af Nyborg Slot genoptages efter flere års pause

Byggeriet på Nyborg Slot har stået stille siden 2020 efter en afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Renoveringen af Nyborg Slot har ligget stille siden 2020, men en stor millionindsprøjtning sikrer slottet.

Efter fire års pause genoptages byggeriet af Nyborg Slot, så slottet igen kan blive åbent for offentligheden.

Det oplyser Kulturministeriet, Nyborg Kommune, A.P. Møller Fonden og Realdania i en fælles pressemeddelelse.

Projektet med at renovere Nyborg Slot har været i gang siden 2014, men byggeriet har stået stille siden 2020 efter en afgørelse i en klagesag i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter flere års usikkerhed om slottets fremtid bliver restaureringen nu genoptaget. Det ventes, at byggeprojektet vil være afsluttet i 2028, og vejen dertil vil have en samlet økonomisk ramme på 327,6 millioner kroner.

A.P. Møller Fonden og Realdania bidrager hver med 80 millioner kroner. Nyborg Kommunes bidrag udgør 53,4 millioner kroner, mens statens bidrag udgør 114,2 millioner kroner.

Den oprindelige plan var, at slottet skulle stå færdigt i 2023, men forsinkelsen har gjort projektet dyrere. Parternes nye bidrag gør det dog muligt at kickstarte byggeriet igen.

Nyborg Slot har mere end 800 år på bagen og er Danmarks ældste bevarede kongebolig. For kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det afgørende, at de historiske omgivelser atter bliver åbent for besøg.

- Det er en stor dag for Nyborg, Fyn og hele Danmark, at vi nu endelig kan bygge slottet færdigt og åbne det for offentligheden igen, siger Jakob Engel-Schmidt i pressemeddelelsen.

- Det er sørgeligt, at et af vores vigtigste bygningsværker, der var et politisk magtcentrum i middelalderen, har været lukket af for offentligheden i så mange år. Nyborg Slot fortjener at blive vist frem, for bygningen har en ekstremt central placering i Danmarks historie.

Beslutningen om igen at påbegynde slottets renovering er et afgørende vendepunkt for Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V).

- Mange års ihærdigt arbejde gør nu, at der sættes endnu en milepæl i Nyborg Slots over 800-årige historie. En milepæl der kommer til at få betydning for turismen, erhvervslivet og ikke mindst borgerne på Østfyn, siger Kenneth Muhs.

- På Nyborg Slot blev den første grundlov underskrevet og vores moderne demokrati grundlagt. Den kulturarv skal nu fortælles i helt nye rammer, og om få år vil slottet igen være spektakulært som i sin storhedstid.

Planen for Nyborg Slot er, at der i løbet af de kommende år skal bygges en ny museumsfløj, en ringmur, og det eksisterende vagttårn skal forhøjes. Det vil offentligheden kunne få glæde i 2028.

/ritzau/

  • Nyborg Slot
    Byggeriet på Nyborg Slot har stået stille siden 2020 efter en afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud