Annonce
Indland

Restauranter efterlyser ambitioner for genbrug af takeaway-skrald

Sidste år fandt Danmarks Naturfredningsforening under sin affaldsindsamling 400.000 stykker engangsemballage i naturen. Det viser, at det er nødvendigt, at politikerne sikrer en landsdækkende løsning, siger foreningen. (Foto: Danmarks Naturfredningsforening). Foto: Free
Samlet front af interessenter har underskrevet et åbent brev med opfordring til et nationalt genbrugssystem.

Pizzaæsker, to go-kopper og foliebakker skal kunne bruges igen og igen og igen. Det kræver et nationalt genbrugssystem for takeawayemballage.

Sådan lyder det fra en samlet front af interessenter, der i et åbent brev til landets politikere opfordrer til at sætte skub i udviklingen af et sådant system.

Det skriver miljøorganisationen Plastic Change, der sammen med blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Danmarks Restauranter og Caféer, Horesta og Forbrugerrådet Tænk har underskrevet brevet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i Horesta, siger til Ritzau, at brancheorganisationen har underskrevet, da man gerne vil være med til at tage ansvar for en bedre verden og fremme den bæredygtige omstilling.

- Vi kan være en forgangsbranche og være med til at bære udviklingen. Ligesom vi også har set med bryggerierne og detailhandlen, som lavede Dansk Retursystem, siger han.

Han understreger, at blandt andet Horestas ønske er at nå samme sted hen, som detailhandlen og bryggerierne er.

- Men her vil det være logistisk en meget, meget tung proces. Så medmindre vi får noget hjælp, så er der langt til mål, siger han til spørgsmålet, om hvorvidt branchen ikke selv kan facilitere et genbrugssystem for takeawayemballage.

Sidste år fandt Danmarks Naturfredningsforening under sin affaldsindsamling 400.000 stykker engangsemballage i naturen. Det viser, at det er nødvendigt, at politikerne sikrer en landsdækkende løsning.

Det vil skåne naturen, siger miljøpolitisk chefrådgiver Mette Ranfelt.

- Vi ved, at der er langt mindre sandsynlighed for, at emballagen havner i naturen, hvis vi har et genbrugssystem, hvor emballagen tages retur, rengøres og sættes tilbage på markedet.

Samtidig bruges der færre ressourcer på at producere emballage til genbrug end på at producere engangsemballage.

- Engangsemballage er et kæmpe ressourcespild, fordi den kun bruges fem til ti minutter, før den ender som affald. Genbrug kan rotere igen og igen, siger Mette Ranfelt.

Også spisestederne Sticks'n'Sushi og Jespers Torvekøkken er blandt afsenderne af brevet.

For godt et år siden indgik et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om at lægge ansvar for håndtering af emballage over på producenterne. Modtagelsen af aftalen var en blandet pose bolsjer.

Plastic Change roste visionen om at reducere de samlede emballagemængder, men sagde også, at aftalen var for langsommelig og ikke ambitiøs nok, lød det dengang.

Ulrich Bang, der er underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, påpeger, at man er klar over, at der er krav om genbrug af takeawayemballager på vej.

- Derfor er der behov for, at vi udvikler de gode genbrugsløsninger allerede nu. Det kræver inddragelse af alle led i værdikæden, lyder det.

/ritzau/

  • 6ECCC989-B0EB-4F0D-B219-A6E8604ABF46_400
    Sidste år fandt Danmarks Naturfredningsforening under sin affaldsindsamling 400.000 stykker engangsemballage i naturen. Det viser, at det er nødvendigt, at politikerne sikrer en landsdækkende løsning, siger foreningen. (Foto: Danmarks Naturfredningsforening). Foto: Free
Annonce
Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Annonce
Annonce
112

Sag om babypiges voldsomme død: Nu har faren besluttet sig

Guldborgsund

Ressourcerne skal udnyttes bedre: Sådan skal der spares 350 millioner

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Nykøbing

Bymidten skal fornyes for millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Vejret

Vejret på LF: Lun mandag efterfølges af køligere tirsdag

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

Lolland

Landskendt kok udlånte sin plantage: - Det har bare været kanon

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpestort havneprojekt bliver dobbelt så dyrt: Koster 400 millioner

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Guldborgsund

Christian og Christoffer fik deres mor til at græde: - Det kan være svært at bære alene

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

112

65-årig i uheld: Bil fløj om på siden