Annonce
Indland

Roskilde Festival skaber coronavenligt musikarrangement

Roskilde stabler denne sommer en anderledes form for musikarrangement på benene under mere kontrollerede forholder, end der ses på billedet fra festivalen i 2018. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

I løbet af otte dage skal Roskildes festivalplads denne sommer fyldes med musik og mennesker i sektioner.

Selv om Roskilde Festival er aflyst, kommer festivalpladsen i Roskilde ikke til at ligge øde hen denne sommer.

Arrangørerne bag, Foreningen Roskilde Festival, har nemlig valgt at stable et alternativt musikarrangement på benene, som er tilpasset tiden.

Projektet går under navnet "Summer Days". Det vil folde sig ud over otte forskellige dage i slutningen af juni og i starten af juli, fortæller festivalens programchef, Anders Wahrén.

- Det bliver daglige arrangementer, hvor folk kan få lov til at drømme sig væk, siger Wahrén.

Det bliver 24.-27. juni og 1.-4. juli. Man kan ikke som vanligt købe partoutbillet til alle arrangementer.

Deltagerne inddeles i sektioner á 200 mennesker i dagene i juni, mens det fra juli i stedet hedder 500 mennesker per sektion.

Det skyldes, at restriktionerne lempes 1. juli.

Der bliver heller ikke teltplads, hvor deltagerne kan få lov til at overnatte.

Arbejdet med "Summer Days" gik allerede i gang i marts, fortæller han.

- Vi kunne ikke leve med endnu en sommer, hvor der ikke skulle ske noget, siger Anders Wahrén.

Han erkender, at det har været som at arbejde i mørke, fordi arrangørerne hele tiden har måttet tilpasse rammerne, i forhold til det der er blevet meldt ud fra regeringen.

Anders Wahrén er desuden ikke bekymret for, at folk kommer til at stimle sammen uden for arrangementets indhegning, som man for eksempel så det uden for Brøndby Stadion for en uge siden, da klubbens fans fejrede det danske mesterskab.

- Jeg tror, der er en væsentlig forskel i, at der er tale om en fanbase til fodboldklubben, som kulminerer med et mesterskab.

- Selv om savnet til Roskilde Festival også kan være stort, så tror jeg, det er mere fragmenteret.

Derfor er det heller ikke noget, som festivalen aktivt har taget højde for, kan komme til at ske.

I alt vil 27 forskellige musiknavne indtage scenen i løbet af de otte dage.

- De otte forskellige dage afspejler tilsammen den genrebredde, som man også normalt finder på Roskilde Festivals plakat.

- Næste år håber vi og tror på, at vi kommer til at vende tilbage til Roskilde Festival, som det typisk tager sig ud.

Det er Roskilde Festivals mindste scene, Gloria, som kommer til at blive benyttet under arrangementet.

Det bliver desuden et krav at have et gyldigt coronapas for at få adgang til musikarrangementet.

  • Roskilde Festival 2018
    Roskilde stabler denne sommer en anderledes form for musikarrangement på benene under mere kontrollerede forholder, end der ses på billedet fra festivalen i 2018. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik