En lille sort plet på solen bliver genstand for intens opmærksomhed mandag eftermiddag. Men pas godt på synet.
Mandag indtræffer årets astronomiske højdepunkt, når planeten Merkur i løbet af eftermiddagen vandrer hen over solskiven som en mørk plet.
Merkur er den inderste og mindste planet i vores solsystem. En Merkur-passage sker kun i gennemsnit 13 gange på et århundrede. Senest var det i 2003.
Adskillige af landets planetarier og observatorier holder arrangementer for publikum på dagen, oplyser astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium i København.
Planetpassager var i gamle dage vigtige begivenheder for astronomer, som kunne hente mange videnskabelige data, når de to inderste planeter, Merkur og Venus, passerede hen over solskiven.
- Man brugte i sin tid Merkur-passager til at finde ud af, hvor stor planeten var, dens masse og omløbstid om solen. I dag er det mere et sjovt fænomen, siger Tina Ibsen.
Grundtanken bag observation af en planetpassage bruges dog stadig i moderne astronomi, blandt andet når man skal finde exoplaneter - det vil sige planeter, der kredser om stjerner uden for vores eget solsystem.
Alle de exoplaneter, man har fundet via Kepler-missionen, er opdaget ved hjælp af transitmetoden, siger Tina Ibsen.
Når en exoplanet passerer hen over den stjerne, den kredser omkring, kan man måle en svag reduktion af lyset fra stjernen. Og ser man det flere gange, kan man regne omløbstiden, størrelsen og massen ud.
- Hvad kan vi bruge passagen til i dag?
- Til at sætte fokus på Merkur. Og det gør vi, når den første europæiske mission sendes mod Merkur i 2017 for at se på planetens magnetfelt og geologi og undersøge dens sammensætning, siger Tina Ibsen.
Nasas Messenger-sonde er den hidtil eneste, der har været i kredsløb om Merkur.
Der er en kolossal temperaturforskel på planetens for- og bagside, fordi Merkur ikke har nogen atmosfære: Maksimumtemperaturen er 425 grader, og minimum er 200 minusgrader.
Man skal - ligesom ved solformørkelser - beskytte øjnene omhyggeligt under passagen, og man må absolut ikke nøjes med solbriller eller gamle filmstrimler.
Solformørkelsesbriller beskytter, men er heller ikke helt tilfredsstillende, fordi Merkur er så lille i forhold til solen.
- Man skal lade kikkerten ligge på hylden og allerhelst se fænomenet gennem et lille solteleskop, som forstørrer seks gange. Sådan nogle har vi selv bestilt hjem, ligesom Steno Museet i Aarhus har, siger Tina Ibsen.