De fleste unge har ikke sex, før de bliver 16 år. Den gennemsnitlige debutalder har ikke rykket sig i 50 år.
Unge er romantiske og venter med det første samleje, til de har forelsket sig.
Selv om de kan se sex på tv, og porno aldrig er længere væk end et klik med musen, så er de fleste tilbageholdende, når det kommer til deres egen seksualitet.
- I offentligheden er der måske et indtryk af, at den seksualiserede verden, vi lever i, påvirker unge til at være vilde og uansvarlige.
- Men sådan er det ikke, siger Christian Graugaard, professor i sexologi på Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.
Han og en kollega gennemgår i Ugeskrift for Læger en række undersøgelser fra 1950'erne og frem, der har undersøgt den seksuelle debutalder og konkluderer, at den i et halvt århundrede gennemsnitligt har ligget stabilt på 16 år for både drenge og piger.
Det er ganske vist betydeligt tidligere end de bedste- og oldeforældre, som blev født før Anden Verdenskrig, og som ventede, til de var omkring 20 år.
Men når nutidens unge sammenlignes med deres forældre, så udjævner forskellen mellem generationerne sig.
Siden den seksuelle frigørelse i 1960'erne har debutalderen ikke flyttet sig.
- Det tyder på, at nutidens unge i høj grad er i stand til at filtrere i de mange påvirkninger, de udsættes for, siger Christian Graugaard.
Han mener, at de fleste forstår at lægge en sund distance til både nettet og reality-programmerne og i stedet husker, at følelserne skal være med.
- Ikke fordi, de kun tror på den eneste ene, men mere hylder den pragmatiske kærlighed, hvor de er monogame så længe, det varer, siger Christian Graugaard.
Men den gennemsnitlige debutalder dækker over store forskelle, hvor nogle skal nå at fylde tyve eller mere, mens andre kun er 13-14 år.
Og det er problematisk, for risikoen for uønsket graviditet og kønssygdomme vokser jo yngre man er, siger Birgit Petersson, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og ekspert i medicinsk kvinde- og kønsforskning.
- Der er en stor sårbar gruppe, især blandt pigerne, som vi burde gøre mere for at oplyse og støtte, siger Birgit Petersson.