Markant flere unge har symptomer på ADHD - altså at de lider under hyperaktivitet og impulsiv adfærd. Derfor sendes de til udredning for at se, om de har diagnosen.
På bare ét år er antallet af ADHD-udredninger af børn og unge under 18 år steget med 16 procent. Det viser nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Fra april 2021 til 31. marts 2022 steg tallet til 4715 udredningsforløb fra 4030 i samme periode i 2020/2021. For tre år siden var der 26 procent færre henviste patienter.
De mange udredninger presser de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Børnene må samtidigt vente længere tid på en diagnose.
Professor Niels Bilenberg fra Børne og Ungdomspsykiatrien i Odense er formand for den pågældende database i RKKP.
- Stigningen er især udtryk for, at det er blevet sværere at fungere med ADHD. Både i familierne og i skolen er der færre ressourcer til at tage sig af dem. Så mindre problemer vokser sig til større problemer, og større problemer bliver til psykiatri. Snebolden ruller, siger han.
Ud over en presset hverdag både i skole og familie ser han tegn på, at den voksende brug af skærme i form af smartphones, tablets og computere har negativ påvirkning på børns trivsel.
- Vi savner forskning, som endegyldigt dokumenterer det. Men fra de resultater, vi begynder at se, er der ingen tvivl om, at meget skærmkontakt ikke gør noget godt. I hvert fald ikke når skærmen bliver den, nogle børn tilbringer mest tid sammen med, siger han.
Imran Rashid er speciallæge og forfatter til blandt andet bogen "Sluk", der handler om, hvordan teknologi påvirker mennesker.
- Hjernen er ekstremt plastisk og former sig efter den måde, vi bruger den. Så en hyperstimulation via skærme kan nærmest træne dig op til opmærksomhedsforstyrrelse, der ligner ADHD, siger han.
Ifølge forskningen er ADHD arveligt betinget for omkring 80 procent. Men miljøet spiller også en stor rolle for, hvor alvorlige symptomerne bliver.
- Kombinationen af genetisk disposition for ADHD og miljø med lav social kontakt og mindre stimulering er central. Hvor der ikke er overskud til at tage sig af et sårbart barn, siger Niels Bilenberg.
Han peger på højere klassekvotienter og mindre tid til den enkelte som ting, der presser børn med indbygget skrøbelighed såsom ADHD eller autisme.
/ritzau/