Annonce
Indland

Slut med topløse piger på væggen: Ny kalender skal erstatte kritiserede nøgenkalendere

Den traditionelle nøgenkalender med letpåklædte kvinder møder modstand, og et alternativ sendes nu ud til 4000 virksomheder. (Arkivfoto).
4000 nye kalendere skal gøre det tryggere for kvinder at komme ind i mandsdominerede virksomheder.

En ny kalender skal erstatte de nøgenkalendere, der i årevis har haft plads i mange værksteder og skurvogne.

"Kom og tag mig - ned!" skrevet henover en kvinde i undertøj pryder forsiden på det nye alternativ.

Indeni er der billeder af forskellige arbejdsmiljøer, hvor en traditionel nøgenkalender er blevet hængt op. Det gælder for eksempel et klasselokale og en bedemandsforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Idéen er at sætte fokus på, hvordan letpåklædte kvinder ikke hører hjemme på nogen arbejdsplads. Det fortæller Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, som står bag kampagnen.

- Det er vores job nogle gange at udfordre dem, som måske ikke er fulgt med tiden, siger han.

Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen sender ét eksemplar ud til hver af sine 4000 medlemsvirksomheder.

- Vi har en underrepræsentation af alle andre køn end det mandlige. Og vi ved, at dem, der har den rigtige kultur og ikke har nøgenkalendere, har bedre sandsynlighed for at tiltrække kvinder, siger direktøren.

Det er et "lavpraktisk" spørgsmål om, at kvinder føler sig mere trygge ved en arbejdsplads, der ikke er dekoreret med andre kvinder, som er nøgne, forklarer Troels Blicher Danielsen.

Også virksomhederne selv bør være interesserede i at tiltrække flere kvindelige lærlinge, lyder det.

- Hvis du gerne vil tjene penge, skal du tiltrække de dygtigste mennesker. Hvis du kun kan tage fra halvdelen af befolkningen, skal man ikke have gået meget i skole for at vide, at det ikke går op.

Den administrerende direktør afviser, at der er behov for en kampagne målrettet mandlige nøgenkalendere. Dem har han kun "anekdotisk" kendskab til, lyder det.

Men han regner med, at den kvindelige version vil møde stor opbakning.

- Mit klare indtryk er, at både medarbejdere og ledelse godt ved, at man er nødt til at få gjort op med den gammeldags kultur.

Kampagnen vil dog langtfra vil løse det alene, erkender han.

Troels Blicher Danielsen kan ikke sætte tal på, hvor mange nøgenkalendere der hænger i værksteds-Danmark, men kampen mod dem vil kræve mere end "Tag mig ned"-projektet.

- Det her løser på ingen måde hele problemet. Så naiv er jeg ikke. Det kræver også, at samtalen bliver taget lokalt. At arbejdsgiver og arbejdstager taler om, hvad der er et godt arbejdsmiljø.

Mens kvinder udgør 3,4 procent på elektrikeruddannelserne, er der 1,5 procent på studiet til at blive vvs-energispecialist, viser tal fra Uddannelsesstatistik.dk.

På uddannelsen til smed er der 4,4 procent kvinder, mens titlen som industritekniker har 7,6 procent kvinder på skolebænken.

/ritzau/

  • Pigekalender på værksted
    Den traditionelle nøgenkalender med letpåklædte kvinder møder modstand, og et alternativ sendes nu ud til 4000 virksomheder. (Arkivfoto).
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer