Annonce
Indland

Snifferbiler fanger lastbiler der forurener mens de kører

Luftforurening med NOx-gasser - kvælstofoxider - kommer blandt andet fra lastbiler. Særligt NO2 er sundhedsskadelig, og derfor er der krav til, at lastbiler er udstyret med emissionsbegrænsende udstyr. Ny teknologi fanger effektivt lastbiler, der ikke har ordentligt udstyr, mens de kører på vejene, viser evalusering. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Biler med såkaldt plume chasing-udstyr fanger lastbiler, der ikke har styr på udledningen, viser evaluering.

Der er klare grænseværdier for, hvor meget en lastbil må forurene, og dermed også til udstyret der skal begrænse forureningen.

Men det er ikke alle lastbiler på de danske landeveje, der efterlever lovgivningen på området.

Derfor har Færdselsstyrelsen i perioden september 2021 til marts 2022 kørt et forsøg på to af syv tilsynsbiler med såkaldt plume chasing-teknolog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Evalueringen konkluderer, at teknologien effektivt finder køretøjer, der har fejl på det udstyr, der skulle begrænse forureningen.

Det glæder transportministeren, der derfor håber, at alle tilsynsbiler får plume chasing.

- Med snifferbilen (tilsynsbilerne, red.) kan vi let finde de lastbiler, der kører rundt med defekt udstyr, og derfor forurener mere end de må. Samtidig slipper man for at stoppe dem, der har styr på tingene. Derfor er det oplagt, at Færdselsstyrelsen nu får udstyret på alle sine syv tilsynsbiler

- Med flere biler gør vi vejsidetilsynene mere effektive. Det er Færdselsstyrelsen, der planlægger kontrollerne. Kommunerne kan også tage kontakt til Færdselsstyrelsen, hvis de har forslag til kontroller, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i en skriftlig kommentar.

Med plume chasing-teknologien monteret på bilerne kan styrelsen måle udledninger fra den tunge trafik ved at køre bag ved køretøjet.

Det er fjerndetektionsudstyr, som måler NOx-udledning fra køretøjers udstødningsgas.

Det anvendes som en til at screene, om en lastbils forureningsbegrænsende udstyr fungerer korrekt, eller om køretøjet har høj udledning.

NOx er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO2. Luftforurening med NOx kommer blandt andet fra lastbiler og er sundhedsskadelig. Derfor er der krav til, at køretøjerne udstyres med NOx-rensesystemer.

En lastbil med defekt eller manipuleret emissionsbegrænsende udstyr udleder omkring 40 gange mere NOx end en lastbil med velfungerende emissionsbegrænsende udstyr.

Færdselsstyrelsens evaluering indikerer, at omkring en procent af det samlede antal lastbiler, der kører på de danske veje, kan være mistænkt for at være manipuleret, mens 11 procent kører rundt med defekt udstyr.

- Analysen af resultaterne fra de ti dages fokuseret kontrol med plume chasing viste, at lastbiler, der er ældre end tre år samt har kørt mere end 350.000 kilometer, begynder at få fejl på det emissionsbegrænsende udstyr, lyder det i evalueringen.

Færdselsstyrelsen har tidligere ført kontrol med lastbilers emissionsudledning ved vejsidesyn. Her skulle lastbilerne stoppes for at få kontrolleret deres udledning. Snifferbilerne gør tilsynet langt mere effektiv.

/ritzau/

  • Luftforurening med NOx-gasser - kvælstofoxider - kommer blandt andet fra lastbiler. Særligt NO2 er sundhedsskadelig, og derfor er der krav til, at lastbiler er udstyret med emissionsbegrænsende udstyr. Ny teknologi fanger effektivt lastbiler, der ikke har ordentligt udstyr, mens de kører på vejene, viser evalusering. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik