Sølvskat fra Harald Blåtands tid dukker op på mark ved Hobro

To vikingeskatte dateret til perioden omkring 980 er fundet ved den jyske by Bramslev i nærheden af Hobro.

Det oplyser Nordjyske Museer i en pressemeddelelse.

Samlet indeholder de to skatte op mod 300 stykker sølv. 50 af sølvstykkerne er mønter, som både er danske, tyske og arabiske.

Fundet er gjort i en vikingebebyggelse i nærheden af vikingeborgen Fyrkat, som Harald Blåtand byggede.

Og fundet begejstrer Torben Trier Christensen, som er museumsinspektør ved Nordjyske Museer.

- Det kan fortælle os så mange nye detaljer om samfundet i Harald Blåtands tid. I det her tilfælde er tilknytningen til Fyrkat og nedgravningen kun otte kilometer derfra megaspændende, siger han til Ritzau.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at medlemmer af Nordjysk Detektorforening i efteråret fandt en del sølvmønter på en mark otte kilometer fra Fyrkat.

Ifølge Nordjyske Museer er de to skatte fundet mindre end 50 meter fra hinanden. Særligt fundet af korsmønter blandt de danske mønter finder arkæologer interessant.

Korsmønterne blev lavet i forbindelse med Harald Blåtands forsøg på at kristne danerne.

De blev slået i 970'erne og 980'erne, før han tabte magten til Svend Tveskæg, som var hans søn, i midten af 980'erne, mener Nordjyske Museer.

Det kan lære os mere om tiden. For vikingeborgen Fyrkat, som befinder sig tæt på findestedet, blev kun brugt i en kort periode omkring år 980, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Lige netop bebyggelser, hvor sådanne skatte er gravet ned, er ikke ordinære landbebyggelser, siger Torben Trier Christiansen.

- Det er folk af rang, som har boet i de her bebyggelser. Det er de eneste, som har haft adgang til så store mængder sølv.

Og med den korte afstand til Fyrkat mener museumsinspektøren, at folkene som har gravet skatten ned, kan have direkte tilknytning til Harald Blåtands folk på vikingeborgen.

Slots- og Kulturstyrelsen giver 400.000 kroner i støtte, som betyder, at de arkæologiske undersøgelser fortsætter til efteråret.

Nordjyske Museer mener ikke, at det vil føre til fund af andre sølvskatte. Derfor vil det være målet at blive klogere på bygningerne, som har ligget i nærheden af de to fundne vikingeskatte.

- Forståelsen af brugen af oplandet uden for borgene er superinteressant, og noget af det som skatten og de yderligere undersøgelser, kan være med til at beskrive mere i detaljer, end vi nogensinde har kunne før, siger museumsinspektøren.

/ritzau/