Annonce
Indland

Solskinsvejret udfordrer covid-19 - 867 er bekræftet smittet

Coronasmitten er stabil, hvilket hænger sammen med, at vi opholder os mere udendørs, vurderer epidemiolog.

867 er bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn.

De nye smittetilfælde er fundet i 164.565 PCR-test. Dermed er der påvist smitte i 0,53 procent af testene.

Det viser tal fra Statens Serum Institut søndag.

Det er første gang siden slutningen af januar, at andelen af smittede er over 0,5 procent. Dagen før var positivprocenten på 0,36.

Det pludselige spring er dog nærmere en tilfældighed end udtryk for en generel stigning i smitten, vurderer professor emeritus i epidemiologi Thorkild Sørensen fra Københavns Universitet.

- Positivprocenten afhænger i høj grad af, hvem der lader sig teste, men bliver selvfølgelig også påvirket af den øgede åbning af samfundet.

- Jeg vil dog ikke lægge ret meget i stigningen, siger han.

I søndagens opgørelse stiger antallet af personer, der er indlagt med coronavirus, med 5 til 179. Siden midten af april har der dagligt været indlagt under 200 coronapatienter på landets hospitalsafdelinger.

Antallet af intensivpatienter er fortsat 37. 22 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret. Det er to flere end lørdag.

Der er registreret et nyt dødsfald.

Generelt ligger smitten på et meget stabilt niveau, lyder det fra epidemiologen.

- Det afgørende forhold er, at folk overholder anbefalingerne fra myndighederne. Derudover har den forsigtige måde, som genåbning sker på, en positiv betydning for smitten, siger Thorkild Sørensen.

Endelig kan vi i høj grad takke solskinsvejret og den øgede aktivitet udendørs for, at smittetallene kun varierer en smule fra dag til dag.

- Vejret er virkelig med os.

- Meget tyder på, at hvis man er udenfor, er der stort set ingen smitterisiko, fordi mængden af virus i luften bliver fortyndet, siger Thorkild Sørensen, som kalder coronavirus for en "indendørsvirus".

På grund af det lavere indhold af virus i luften udendørs er der markant mindre risiko for at blive smittet med coronavirus og for at blive syg, hvis man er i nærheden af nogen, der bærer virusset.

Solens stråler har også en gavnlig effekt i kampen mod covid-19. Og jo mere vi nærmer os højsommer, jo stærkere bliver strålerne.

- Det er et velkendt forhold, at ultraviolet lys ødelægger virus, forklarer Thorkild Sørensen.

I alt har 2490 personer, der var smittet med coronavirus, mistet livet under pandemien i Danmark.

Foruden PCR-testene er der også blevet foretaget 228.428 lyntest det seneste døgn. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet.

Det skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene fra lyntest. Myndighederne opfordrer derfor til, at man får taget en PCR-test, hvis man er blevet testet positiv med lyntest.

Man skal herefter stole på svaret på PCR-testen.

Selv om smitten er stabil, er der ikke "fuld smittekontrol" endnu.

- Der er ingen tvivl om, at epidemien er i samfundet, og hvis man løsner for meget op, som man har set i andre lande, er der en betydelig risiko for, at den stiger igen, siger Thorkild Sørensen.

Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning