Studie beviser at narhval og hvidhval fik unge sammen

I næsten 30 år samlede et besynderligt hvalkranie støv i kælderen under Statens Naturhistoriske Museum. Nu er mysteriet bag det underlige kranie endelig løst.

En gruppe forskere fra Københavns Universitet har nemlig bevist, at kraniet stammer fra en krydsning mellem en narhval og en hvidhval.

Forskningen er det første og eneste bevis på, at narhvaler og hvidhvaler får unger sammen.

Det fortæller dna-forsker Eline Lorenzen, der er kurator ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. Hun er leder af studiet, der netop er publiceret i Scientific Reports.

- Vi kan ikke sige, hvor ofte det sker, eller vi bare har fået den ene gang, det er sket i verden, og det lige præcis er det kranie, som vi har i museumssamlingerne.

- Men jeg har andre studier i gang, hvor vi har kortlagt hele arvemassen fra både narhval og hvidhval. Og vi kan ikke ud fra arternes arvemasse se noget som helst om, at de har blandet sig i hvert fald inden for de sidste over en million år.

- Så det virker, som om at vi har fundet et meget unikt fund, siger dna-forskeren, der dog vil undre sig, hvis fundet er det eneste i verden, siger Eline Lorenzen.

Forskningen har vist, at hvalkraniet kom fra en hval, der har en narhval som mor og en hvidhval som far. Forskerne har dog ikke kunnet klarlægge, hvorvidt hybridhvalen selv kunne få unger.

Det var en grønlandsk fanger, som i 1980'erne skød hvalen og studsede over dens underlige udseende.

Han lagde kraniet på taget af sit redskabsskur, og nogle år senere kom professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut forbi og indleverede det til Statens Naturhistoriske Museum.

Hybridkraniet er større end kranierne på narhvaler og hvidhvaler. Men især tandsættet skiller sig markant ud.

Hvor narhvalen kun har én eller to snoede stødtænder, og hvidhvalen har et sæt af mange små ensartede tænder i lige rækker, har hybridkraniet et sæt af længere, snoede og spidse tænder med en helt anden vinkel.

- Det er et totalt bizart tandsæt. Så allerede der kunne man lugte lunten, at det måske var en opblanding af to arter. Men det har vi så endelig bevisførelse for, siger Eline Lorenzen.