Annonce
Indland

Styrelse hørte først om kræftsag fra Aarhus efter mediehistorier

Først søndag fik Sundhedsstyrelsen viden om, at 182 kræftpatienter i Aarhus har ventet længere på operation, end loven tillader. Det siger styrelsens enhedschef Tanja Popp til Politiken. Sundhedsstyrelsen har derfor indkaldt Region Midtjylland til et hastemøde fredag. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Styrelse anede intet om, at tarmkræftpatienter ventede for længe på operation, før sagen ramte offentligheden.

Først søndag, da DR afslørede, at 182 patienter med svær tarmkræft på Aarhus Universitetshospital havde ventet længere på en operation, end de har lovkrav på, hørte Sundhedsstyrelsen om sagen.

Det siger enhedschef i styrelsen Tanja Popp til Politiken.

- Vi fik først viden om sagen samtidig med offentligheden. Vi vidste intet før da. Vi har ikke været orienteret, siger hun til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DR har beskrevet, at patienter med fremskreden tarmkræft i bughulen tilknyttet afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital må vente op til otte uger, før de kan få en operation.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger efter, at det er besluttet, at de skal opereres.

Fra maj til december i 2022 drejede det sig om 182 ud af 489 patienter.

Region Midtjylland har ikke en eneste gang indberettet til styrelsen, at de 182 patienter ventede længere, end loven fastslår.

Artikel fra Politiken

Afdelingen for mave- og tarmkirurgi i Aarhus er så specialiseret, at det er det eneste sted i landet, hvor mange patienter med fremskreden tarmkræft kan opereres.

Tanja Popp fra Sundhedsstyrelsen siger, at de i styrelsen ikke kun er forundrede, men også bekymrede.

Hun siger, at der kan være en forklaring på den manglende indberetning.

Hvis patienten er blevet tilbudt en tid til operation, som ligger efter de 14 dage, og sygehuset har undersøgt, at patienten ikke kan få tid på et andet sygehus, så skal det ikke indberettes, såfremt patienten har accepteret tiden.

Dermed har patienten altså givet samtykke. Om det er den forklaring, der gør sig gældende i sagen fra Aarhus, vil måske vise sig fredag.

Her er Region Midtjylland nemlig indkaldt til et hastemøde hos Sundhedsstyrelsen, skriver Politiken.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har også bedt Sundhedsstyrelsen om at indkalde alle landets fem regioner til et møde "hurtigst muligt". Desuden er Region Midtjylland tidligere på ugen blevet bedt om at aflevere en redegørelse.

Hvis ikke et hospital kan overholde de maksimale ventetider, skal muligheder for behandling andre steder i ind- og udland undersøges.

Interne dokumenter viser ifølge DR, at flere tarmkræftpatienter ikke har fået et konkret tilbud om at komme til udlandet, selv om Aarhus Universitetshospital først kunne tilbyde operation efter mere end to uger.

Konkret henviser DR til et mødereferat fra september sidste år. Der står ifølge mediet:

- Vigtigt, at informere patienten om, at vi ved undersøgelse af mulighed for behandling i udlandet ikke kan reservere tiden her i huset samtidig.

Det afviser afdelingens cheflæge, Charlotte Buchard Nørager. Hun siger til DR, at "vi kan se på journalerne, at man ikke noget sted har sagt, at man vil miste sin tid".

Det ville også være ulovligt, siger Sundhedsstyrelsen til Politiken.

Hos Kræftens Bekæmpelse kalder direktør Jesper Fisker sagen "tragisk og helt uacceptabel".

- Jeg vil helst tro, at det er en enkeltstående sag. Men vi må også erkende, at det er et udtryk for et enormt presset sundhedsvæsen i de her år. Om det også kan have konsekvenser andre steder, der må vi vente at se på redegørelserne.

Jesper Fisker er overrasket over sagen. Især at det sker på kræftområdet.

- Jeg troede faktisk, at vi på kræftområdet var så enige om, at de her tidsfrister skal overholdes.

- Det er helt uacceptabelt, så det skal laves om, og der må findes en løsning.

Jesper Fisker har onsdag sendt et brev til ledelsen på hospitalet. Her efterspørger han blandt andet et datagrundlag for problemets omfang.

ritzau/

  • Region Midtjylland
    Først søndag fik Sundhedsstyrelsen viden om, at 182 kræftpatienter i Aarhus har ventet længere på operation, end loven tillader. Det siger styrelsens enhedschef Tanja Popp til Politiken. Sundhedsstyrelsen har derfor indkaldt Region Midtjylland til et hastemøde fredag. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer