I de år, hvor skolen anklages for at have snydt, steg gennemsnittet på skolen, der er blevet rost af flere.
Søndervangskolen i Aarhus anklages for snyd med afgangsprøver.
Det drejer sig om, at elever i 2016 og 2017 skulle have fået ekstra tid til den skriftlige afgangsprøve i Dansk uden at være berettiget til det. Det skriver Politiken.
Børn- og Ungechef i Aarhus Kommune Lisbeth Schmidt siger i et skriftligt svar til avisen, at elever på skolen har fået tildelt ekstra tid uden at være berettiget til det.
- Søndervangskolen har haft en for lempelig fortolkning af mulighederne for ekstra tid til afgangsprøver. Det betød, at eleverne i skoleåret 2015/2016 fik forlænget tid ved prøver ud over, hvad forvaltningen efterfølgende konstaterede, at reglerne om afgangsprøver gav mulighed for, skriver hun.
Siden 2019 har Lisbeth Schmidt haft skolen under tilsyn.
Skolen, der har mange tosprogede elever, er blevet fremhævet for at hæve karaktergennemsnittet.
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen nævnte i sin tale til Folketingets åbning i 2017 Søndervangskolen for at hæve niveauet med et karakterpoint på få år, selv mere end ni ud af ti af skolens elever har indvandrerbaggrund.
Ti af skolens nuværende og tidligere lærere siger til Politiken, at skolens ledelse over flere år har snydt med afgangsprøverne, og at alle vidste det.
Tidligere elever bakker også op om anklagerne.
Lærerne siger også, at der har været snyd ved udtræksprøver. Det skete ved, at lærerne fik at vide, hvilke fag eleverne skulle op i, allerede når skolens ledelse fik det at vide.
På den måde kunne lærerne tilrettelægge undervisningen, efter hvad eleverne skulle op i.
I 2014 og 2015 lå gennemsnittet for læseprøven på Søndervangskolen på 4,8 og 4,2. I de år, som skolen er anklaget for at snyde i, stiger skolens gennemsnit til 5,6 og 6,1. De efterfølgende år falder gennemsnittet igen.
Skoleleder Rani Hørlyck siger til Politiken, at hun er bekendt med sagen, men at hun ikke ønsker at kommentere den.
Hun henviser til en redegørelse, som hun har udarbejdet, hvor hun skriver, at det ikke kan udelukkes, at enkelte elever har fået tildelt ekstra tid uden at være berettiget til det.
I redegørelsen skriver hun, at der i 2017 kun var tvivl om, hvorvidt én af skolens elever fik tildelt ekstra tid uden at være berettiget til det.