Annonce
Indland

Sundhedspersonale på efterløn kan få gulerod på over 100.000 kroner

Hvis regeringen afskaffer modregningen af arbejdsindkomst i efterløn, vil det sundhedspersonale på efterløn med de laveste pensionsopsparinger få mest ud af at trække i kitlen igen, viser beregninger fra Danica Pension. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Desto lavere pensionsformue desto større gevinst for sundhedspersonale på efterløn, hvis modregning afskaffes.

Der kan hænge en gulerod på over 100.000 kroner og dingle for næsen af sundhedspersonale, der er gået på efterløn, hvis de vil trække i kitlen og tage en tørn mere.

Det viser udregninger fra Danica Pension.

Regeringen har i sin akutpakke til sundhedsvæsnet foreslået at fjerne modregningen af efterløn for sundhedspersonale. Det skal gælde i 2023 og 2024. Herefter frafalder ordningen igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil betyde, at sundhedspersonale ikke bliver trukket i deres efterløn, hvis de tager nogle vagter - eksempelvis ti timer om ugen - på deres gamle arbejde.

Det kan ifølge Danica Pensions cheføkonom, Mads Moberg Reumert, blive til en betragtelig gevinst til sundhedspersonale på efterløn, hvis de vender tilbage.

- De nye midlertidige modregningsregler for efterløn kan give den enkelte et massivt boost i økonomien ved at gå i arbejde. Og den enkelte efterlønsmodtager kan klart se hvad de får ud af at gøre en ekstra indsats, siger han.

Forslaget omfatter også personale i plejesektoren.

Læs om lovprocessen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside

Gevinsten ved at tage nogle vagter afhænger af, hvor mange timer man vil arbejde, og hvor stor ens pensionsopsparing er.

Man bliver nemlig i forvejen modregnet i sin efterløn alt efter ens pensionsopsparing. Det betyder, at man får mere i efterløn, hvis man har en lav pensionsopsparing.

- Når man arbejder, bliver efterlønnen modregnet time for time. Så får man meget i efterløn, så er guleroden ved at arbejde større, fordi man (i dag, red.) bliver modregnet ret meget, siger Mads Moberg Reumert.

Cheføkonomen har lavet et regnestykke for at anskueliggøre, hvor stor gevinsten kan blive, hvis modregningen afskaffes.

Hvis man arbejder ti timer om ugen og har en opsparing på en million kroner, vil man i dag blive modregnet 53.173 kroner om året. Men gennemføres forslaget slipper man i år og næste år for den modregning.

Arbejder man 20 timer om ugen, slipper man ifølge Danica Pensions beregninger for at blive modregnet 106.346 kroner med en opsparing på en million kroner.

For 30 timers arbejde om ugen er gevinsten 159.519 kroner, hvis man har sparet en million op i pension.

Læs om den tidligere ordnings effekt på Din Sundhedsfaglige A-kasses hjemmeside

Forslaget om at fjerne modregningen i to år er ikke trådt i kraft endnu. Der skal først fremsættes et lovforslag. Det har regeringen ikke gjort endnu. Siden skal det vedtages i Folketinget.

Idéen om at fjerne modregningen for sundhedspersonale på efterløn er ikke ny. Der var en lignende ordning sidste år.

Her kunne efterlønnerne i sundhedsvæsnet give en hånd med i forbindelse med corona-pandemien uden at blive modregnet.

43.400 modtog efterløn i januar 2023. Af dem var de 2500 i Din Sundhedsfaglig A-kasse.

Da Din Sundhedsfaglige A-kasse i oktober spurgte sine efterlønnere, var 1300 af dem interesseret i at tage et arbejde, hvis ikke de blev modregnet i deres efterløn. Det inkluderede over 1000 sygeplejersker.

Samtidig kunne a-kassen oplyse, at tæt på 100 sygeplejersker havde benyttet ordningen i 2022.

/ritzau/

  • Sygehus detaljer ved Uddannelsesmessen Den Hvide Verden afholdes på Aalborg Universitetshospital
    Hvis regeringen afskaffer modregningen af arbejdsindkomst i efterløn, vil det sundhedspersonale på efterløn med de laveste pensionsopsparinger få mest ud af at trække i kitlen igen, viser beregninger fra Danica Pension. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik