- Jeg er meget berørt. Jeg er helt sikker på, at det her er en oplevelse, som jeg kommer til at tænke tilbage på rigtig, rigtig mange gange.
Sådan lyder de første ord, der kommer ud af Henrik Terkelsens mund, efter han har set verdenspremieren på Cafeteatrets kontroversielle teaterstykke "Manifest 2083", som handler om massemorderen Anders Behring Breivik.
Han er til daglig arkitekt og er inviteret til premieren i kraft af en plads i bestyrelsen for Cafeteatrets Venner.
- Det var fantastisk teater. Det var meget, meget, meget stærkt. Det ramte mig meget følelsesmæssigt hårdt.
- Det skubber til mig selv og den tid, vi lever i. Jeg synes meget, det handler om elementer, der er i os alle sammen et eller andet sted. Og det gør mig bange, forklarer teatergæsten
Hans begejstring bliver dog ikke delt af en af de mange teaterkritikere blandt premierepublikummet.
Berlingskes teaterredaktør Jakob Steen Olsen beholder de store superlativer i lommen, da han gør status i aftenkulden foran Cafeteatret i det indre København.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg i virkeligheden, at tanken om forestillingen er mere interessant end selve forestillingen, siger han og uddyber:
- Jeg synes hverken, at den emotionelt eller faktuelt bibragte mig så forfærdelig meget andet, end at teatret er et fint rum at reflektere i. Og efter at have set den her forestilling, kan man jo så gå hjem og diskutere Breivik, og det er måske meget godt.
Da stamgæsten Henrik terkelsen første gang hørte, at teatret ville lave et stykke på baggrund af Anders Breiviks manifest, som blev rundsendt, kort inden nordmanden dræbte 77 mennesker ved to terrorhandlinger i Oslo sidste sommer, var han i tvivl om, hvorvidt det var en god idé.
Men efter at have set stykket er han ikke længere i tvivl.
- Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, de har gjort det, og jeg er helt sikker på, det vil kvalificere tænkningen om den her hændelse, og det, synes jeg, er rigtig godt, siger teatergængeren.
Jakob Steen Olsen er helt enig.
- Jeg synes, teatret som udgangspunkt har lov til at beskæftige sig med hvad som helst. Alt afhænger af, hvordan man gør det, siger han og pointerer:
- Det er ikke et stykke underholdningsteater, som er lavet for ussel mammons skyld. Det er et teaterstykke, som forsøger at trænge tættere ind på Breivik. Og måske er pointen, at vi aldrig lærer at forstå Breivik.
/ritzau/