Annonce
Indland

Tidligere sygeplejeformand Kirsten Stallknecht er død

Kirsten Stallknecht var gennem 28 år formand for landets sygeplejersker. Tirsdag er hun død efter længere tids sygdom. Hun blev 83 år. (Arkivfoto) Foto: Jakob Dall/Ritzau Scanpix

Kirsten Stallknecht, der i knap tre årtier var formand for sygeplejerskerne, er død efter længere tids sygdom.

Kirsten Stallknecht slog gennem næsten 30 år et slag for bedre løn og arbejdsforhold for landets sygeplejersker, som hun var formand for.

Tirsdag eftermiddag er hun død efter længere tids sygdom. Hun blev 83 år.

Det oplyser Jørgen Nystrup, der er overlæge og nær ven af Kirsten Stallknecht gennem mange år.

Hun var 28 år, da hun blev valgt ind i Dansk Sygeplejeråds (DSR) repræsentantskab og blot to år senere - i 1968 - blev den unge afdelingssygeplejerske formand for fagforeningen.

Det blev begyndelsen på 28 år som fagpolitisk leder for sine kolleger.

Kirsten Stallknecht omstrukturerede organisationen og ville styrke sygeplejerådets placering i det fagretlige system. I 1971 - efter tre år på posten - opnåede DSR en aftale, der gav retten til at gå i konflikt.

I 1973 nedlagde de danske sygeplejersker for første gang arbejdet i en regulær strejke, der varede i to måneder.

"Mor Danmark" og en "En strid madamme" var et par af de navne, som blev brugt om forkvinden, som var kontant og direkte i sin kamp for sine kollegers rettigheder. Hun blev ifølge DSR kendt som en problemknuser.

Og hendes kamp sluttede ikke ved Danmarks grænser. Hun engagerede sig i rettigheder for sygeplejersker verden over blandt andet som formand for Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden fra 1989 til 1995.

Da hun i 1996 forlod formandsposten, fortsatte hun et højt aktivitetsniveau i foreningslivet, hvor hun har indtaget flere poster gennem årene, der fulgte.

Eksempelvis varetog hun posten som formand for den internationale sammenslutning af 118 sygeplejeorganisationer, International Council of Nurses, i årene fra 1997 til 2001.

I 1990 blev Kirsten Stallknecht ridder af Dannebrog.

Titlen blev opgraderet til ridder af 1. grad i 1996.

Og i 2001 steg hun endnu engang i graderne og blev udnævnt kommandør af Dannebrog.

Siden 2001 er der hvert år blevet uddelt en pris til en eller to danske sygeplejersker, som har brugt deres ytringsfrihed og gjort en indsats for at fremme en sygefaglig indsats.

Prisen har navnet Kirsten Stallknecht Prisen.

I 2013 modtog Kirsten Stallknecht den største internationale hæder for sygeplejersker, Christiane Reimannprisen, for sin internationale indsats for verdens sygeplejersker.

Kirsten Stallknecht stod ikke blot i front for sygeplejerskerne. Hun gik selv rundt på hospitalsgangene.

I 1960 blev Kirsten Stallknecht uddannet sygeplejerske fra Rigshospitalet i sin barndomsby, København. Hun blev derefter ansat.

Hun videreuddannede sig med et kursus inden for undervisning og ledelse, og i 1965 blev Stallknecht afdelingssygeplejerske på Rigshospitalet.

Da Kirsten Stallknecht afgik ved døden tirsdag, var det med sine nærmeste omkring sig.

Det er ifølge Jørgen Nystrup planen, at hun skal begraves i den kommende uge ved Lillerød Kirke i Nordsjælland, hvor også hendes forældre er begravet.

Kirsten Stallknecht er tirsdag afgået ved døden med sin familie omkring sig. Hun blev 83 år. Stallknecht var gennem næsten tre årtier formand for Dansk Sygeplejeråd. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
  • Stallknecht
    Kirsten Stallknecht var gennem 28 år formand for landets sygeplejersker. Tirsdag er hun død efter længere tids sygdom. Hun blev 83 år. (Arkivfoto) Foto: Jakob Dall/Ritzau Scanpix
  • Stallknecht
    Kirsten Stallknecht er tirsdag afgået ved døden med sin familie omkring sig. Hun blev 83 år. Stallknecht var gennem næsten tre årtier formand for Dansk Sygeplejeråd. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket