Annonce
Indland

Trafikstyrelse: Letbanens arbejde har været virkelig dårligt

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard var lørdag ude med kras kritik af Trafikstyrelsen for at sylte godkendelse af den aarhusianske letbane. Nu oplyser styrelsen, at man venter at give grønt lys til banen i midten af næste uge. Dermed kan banen begynde at tage passagerer med efter næsten tre måneders forsinkelse. Foto: /ritzau/Graversen Anita

Efter "smerteligt forløb" melder Trafikstyrelsen nu, at de venter at godkende Aarhus Letbane onsdag.

Med næsten tre måneders forsinkelse forventer Trafikstyrelsen nu at give grønt lys til Aarhus Letbane på onsdag, oplyser styrelsen.

- Vi er nu så langt i behandlingen af den her sag, at vi har en klar forventning om, at vi onsdag d. 20 kan lave en godkendelse til Aarhus Letbane.

- Det vil så betyde, at man formentlig kan gå i gang torsdag morgen med at køre med passagerer, siger vicedirektør i Trafikstyrelsen, Kaare Clemmensen.

Godkendelsen ventes sent onsdag aften. Ifølge Clemmensen skyldes det, at det er et "kæmpe arbejde" at lave godkendelsen.

Selv om letbanen kan godkendes onsdag, vil der stadig være en del ting, som letbanen skal følge op på, lyder det.

- Det bliver en godkendelse med en helt masse vilkår. En helt masse ting, som de skal lave efterfølgende, siger Clemmensen.

Letbanen skulle oprindeligt være åbnet 23. september, men det blev aflyst med en dags varsel.

Det skete, fordi Trafikstyrelsen ikke kunne sikkerhedsgodkendte letbanens operatør, Keolis, og letbanens regler for teknisk vedligehold.

- Letbanen havde selv lagt sig fast på et åbningstidspunkt 23. september, og så fremsendte de materiale meget sent i forhold til det, og det var så i en virkelig dårlig kvalitet.

- Det basale det er, at de har ikke lavet deres del af arbejdet ordentligt. Det har de bare ikke, siger Clemmensen.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) var lørdag ude med kras kritik af Trafikstyrelsen.

- Vi oplever en styrelse, hvor der mangler politisk kontrol, og hvor magtarrogancen er så stor, at vi står tilbage med en følelse af, at vi ikke kan have tillid til styrelsen, sagde Jacob Bundsgaard ved en uofficiel fejring af letbanen i Aarhus.

Borgmesteren bad ved samme lejlighed transportminister Ole Birk Olesen (LA) om en undersøgelse af det kaotiske forløb omkring godkendelse af letbanen.

Men Clemmensen afviser, at man i styrelsen har været arrogante.

- Vi udøver ingen form for chikane, og vi gør alt, hvad vi kan for ikke at være arrogante.

- Processen har været meget smertefuld også for os og mine medarbejdere. Så vi vil selvfølgelig også reflektere over, om der er noget, som vi har kunne gøre anderledes i hele den her lange proces.

- Men jeg har bare brug for at sige, at over to år, har vi holdt rigtig mange møder med Aarhus Letbane og præciseret langt hen ad vejen, hvad der har været brug for, siger han.

Letbanen har kørt testkørsel siden juli, og letbanetogene havde frem til søndag 10. december kørt i alt 103.180 kilometer uden passagerer.

  • Borgmester vil have minister til at undersøge letbanekaos
    Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard var lørdag ude med kras kritik af Trafikstyrelsen for at sylte godkendelse af den aarhusianske letbane. Nu oplyser styrelsen, at man venter at give grønt lys til banen i midten af næste uge. Dermed kan banen begynde at tage passagerer med efter næsten tre måneders forsinkelse. Foto: /ritzau/Graversen Anita
Annonce
Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt