Danmarks første reagensglas barn blev født i 1983. I dag er hvert tiende barn skabt i fertilitetsbehandling.
Onsdag er det 40 år siden, at det første reagensglasbarn i Danmark kom til verden.
Siden er langt over 100.000 børn i Danmark blevet undfanget ved fertilitetsbehandling. Det, der var banebrydende dengang, er i dag hverdag.
- Tænk sig den rejse, fra at man lægger et æg op fra laboratoriet, til at der pludselig kommer et levende menneske ind ad døren med sine egne meninger og tanker.
- Man bliver stolt af at være med, men også meget bevæget af, at vi kan være med til at give nogen et liv, siger Svend Lindenberg, der er overlæge og professor emeritus i human reproduktion.
Tilbage i 1983 sørgede han og to laboranter for, at alt i laboratoriet foregik korrekt.
Suzan Lenz var også med til undfangelsen i 1983. Det var hende, der opfandt metoden ægudtagning med ultralyd, som senere er blevet den metode, man anvender, verden over.
- Vi var pionerer på ægudtagning, men det tog noget tid, før resten af verden indså det. Lægeverdenen kan være en smule konservativ, når det gælder nye metoder, siger hun.
Svend Lindenberg fortæller, at holdet allerede i 1982 havde haft tre graviditeter, men at ingen af dem endte i en levedygtig graviditet.
Det var derfor fantastisk, da det endelig lykkedes 18. oktober 1983.
- Da det første barn blev født, stod vi jo og talte fingre, tæer, næse og rygrad og alt muligt, så snart barnet kom ud, for at være sikre på, at det var sundt og rask, siger Lindenberg.
Selv om rekorden aldrig har fyldt meget for hovedpersonen, Troels Renard Østbjerg, er han meget bevidst om, hvor vigtigt det har været for hans forældre.
- Det er sindssygt sejt af lægerne, at de har haft gåpåmod til at få det til at lykkes, siger han.
I dag er det hvert tiende barn, der bliver til gennem fertilitetsbehandling.
- Det var et skridt for videnskaben. Det betød, at flere kunne behandles og billigere, siger Suzan Lenz.
/ritzau/