Kun 15 ud af 38 kommuner har formuleret etiske retningslinjer, når de bruger milliarder på indkøb på alt fra legetøj i børnehaverne til møbler på rådhuset.
Når kommunerne køber legetøj til børnehaverne eller uniformer til hjemmeplejerne, risikerer de at få børnearbejde, tvangsarbejde og brud på en række andre menneskerettigheder på samvittigheden.
Kun 15 ud af 38 kommuner har skrevet etik direkte ind i deres indkøbspolitik, viser en undersøgelse, organisationen DanWatch har foretaget for Avisen Kommunen.
- Jeg synes, det er overordentlig problematisk. Det er i allerhøjeste grad et kommunalt anliggende, siger Mads Øvlisen, der er tidligere topchef i Novo Nordisk og formand for Rådet for Samfundsansvar til Kommunen.
Også sekretariatslederen i Dansk Initiativ for Etisk Handel, Hanne Gürtler, er skuffet. Hun havde forventet, at kommunerne havde lært af afsløringerne i 2007 med indkøb af kinesisk granit udvundet under stærkt kritiske arbejdsforhold.
Kommunerne køber årligt ind for 85 milliarder kroner, og selv de kommuner med en etik i indkøbspolitikken, har formuleret kravene både mangelfuldt og så upræcist, at de i praksis er umulige at leve op til for leverandørerne, vurderer advokat og seniorpartner i firmaet Global CSR, Sune Skadegaard Thomsen.
Hos Kommunernes Landsforening mener chefkonsulent Rikke Thorlund Haahr, at kommunerne gør det så godt, de kan.
- Der er jo ingen kommuner, som er interesserede i at handle uetisk. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at etisk indkøb er lettere sagt end gjort. Det er et meget komplekst område, siger hun til Kommunen.
/ritzau/