Annonce
Indland

Usædvanlig hård blæst giver stærk strøm og travle livreddere

Et af de vigtigste baderåd er ikke at slippe børnene af syne. Selv større børn, der svømmer godt i en svømmehal, kommer nemt i vanskeligheder i mødet med havets strøm og bølger. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Voldsom vestenvind udgør en risiko for badegæster. Livredderne må i denne periode rykke ud oftere end normalt.

Landets livreddere har travlt denne sommer.

I uge 28 - sidste uge - registrerede TrygFondens Kystlivredning 7 livreddende aktioner, der blandt andet involverede et par surfere, der på grund af vind og strøm ikke selv kunne komme i land, og 144 førstehjælpsaktioner.

Derudover blev der foretaget 519 forebyggende aktioner, mens de også foretog 5536 oplysende indsatser, hvor de har givet gode råd til badegæster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er over normalen for en dansk sommer, siger kystredningschef Anders Myrhøj.

- Vinden er atypisk for en dansk sommer, der ellers godt kan byde på lidt af hvert. Den styrke, vinden kommer med i øjeblikket, skaber masser af bevægelse i vandet og mange tilfælde af rigtig kraftige strømforhold på den jyske vestkyst.

- Det er nogle travle dage for vores folk, og de skal virkelig være fremme i skoene.

Torsdag druknede en tysk mand ud for Hvide Sande. Samme dag måtte en mor og hendes søn reddes ind til stranden ud for Vedersø Klit. Begge overlevede.

På landets strande sørger livreddere for at sætte flag op, så badegæsterne ved, hvor det er sikkert at bade. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fredag druknede et østjysk par ved Vestkysten. Ifølge politiet formentlig fordi de blev taget af strømmen.

Ulykken skete netop på Vestkysten ved Vrist Strand tæt på Harboøre.

- Vi kigger ind i en af de somre, hvor vi nok ikke har set den sidste ulykke endnu. Det ville være urealistisk at håbe på, siger Anders Myrhøj.

Det er blandt andet revlehuller, også kaldet hestehuller, der skaber problemer. Det er en fordybning i strandens revler, hvor der - hvis vind- og bølgeforholdene er på en bestemt måde - kan opstå en udadgående strøm, der fører vand fra stranden og ud i havet.

Det er farligt, og ender man i et revlehul, er der en klar opskrift på, hvad man bør - og ikke bør - gøre:

For det første skal man undgå at svømme mod strømmen for at komme ind mod land. Strømmen er for stærk, og man kan ende med at drukne af udmattelse.

Til gengæld bør man bevare roen, lade sig føre med strømmen, indtil den er svag nok til, at man kan svømme til siden og til sidst ind på stranden igen.

Vær altid opmærksom, når du går i vandet, opfordrer livredderne, der ofte må i aktion denne sommer på grund af stærk strøm. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Badegæster på strande i særligt det vestlige Danmark bør ifølge Anders Myrhøj gå efter at bade inden for de flag, som livredderne har sat op.

Sidste år druknede mindst 83 mennesker i Danmark. Knap halvdelen døde ud for kysterne.

Tallet kan være højere, da der i nogle tilfælde kan mangle rapporteringer af hændelsen.

/ritzau/

  • RB PLUS Flere tusinde udsatte får nej til feriehjælp
    Et af de vigtigste baderåd er ikke at slippe børnene af syne. Selv større børn, der svømmer godt i en svømmehal, kommer nemt i vanskeligheder i mødet med havets strøm og bølger. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • PLUS Hedebølge øger lysten til is og rosévin
    På landets strande sørger livreddere for at sætte flag op, så badegæsterne ved, hvor det er sikkert at bade. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Sommervejret bliver nydt i fulde drag
    Vær altid opmærksom, når du går i vandet, opfordrer livredderne, der ofte må i aktion denne sommer på grund af stærk strøm. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud