Vælgertallet er steget med knap 42.000 siden folketingsvalget

Knap 42.000 flere vælgere kan stemme til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni, end tilfældet var til folketingsvalget i 2019.

Det viser en opgørelse fra Indenrigs- og Boligministeriet.

- Når valgstederne åbner til folkeafstemningen den 1. juni, vil foreløbig 4.261.069 danskere kunne sætte deres kryds på stemmesedlerne, skriver ministeriet.

Folkeafstemningen handler om det danske EU-forsvarsforbehold.

Vælgerne skal beslutte, om de vil stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.

Antallet af vælgere kan stige yderligere, da opgørelsen ikke inkluderer dem, som er bosat i udlandet.

Danmark har i alt fire EU-forbehold. Udover forsvarsforbeholdet findes der også retsforbeholdet, euroforbeholdet og forholdet om unionsborgerskab.

I 2015 havde Danmark den seneste folkeafstemning om et af forbeholdene. Dengang stemte vi nej til at ophæve retsforbeholdet.

Det handlede om, hvorvidt Danmark forsat skulle blive ved med at stå uden for samarbejdet om EU's retspolitik.

Tilbage i 2000 skulle danskerne tage stilling til euroforbeholdet. Her endte danskerne med at stemme nej til at indføre euroen i Danmark.

Forbeholdet om unionsborgerskabet er reelt uden indhold, da den garanti i dag gælder for borgere i alle EU-lande.

Vælgertilslutningen har svinget i forbindelse med folkeafstemningerne om EU-forbeholdene.

I 2015 fandt 72 procent vej til stemmeurnerne. I 2000 var det 87,6 procent.

Det endelige vælgertal til afstemningen 1. juni forventes at blive offentliggjort den 27. maj.

/ritzau/