Annonce
Indland

Varslet uvejr får forsikringsselskaber til at indkalde ekstra mandskab

Flere steder har man garderet sig med sandsække og mobile dæmninger forud for den varslede stigning i vandstanden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Topdanmark har sendt sms-varslinger til flere end 27.000 kunder i områder, der kan blive berørt af uvejr.

Udsigt til kraftigt blæsevejr, forhøjet vandstand og mulige oversvømmelser får flere forsikringsselskaber til at indkalde ekstra mandskab.

Det gælder blandt andet Topdanmark, Codan Forsikring, Gjensidige og Tryg Forsikring.

- Der er kaldt ekstra folk på arbejde, ligesom vi vil være bemandede i weekenden, så vi er klar til at tage imod henvendelser fra vores kunder, siger skadedirektør for bygning i Tryg Forsikring Carsten Hvass.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meteorologerne har varslet farligt vejr over Danmark fredag og lørdag.

Et kraftigt blæsevejr presser vandmasser ind mod kysterne, særligt i det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav samt kysterne ved Lolland-Falster og Sydøstsjælland.

Det kan give oversvømmelser ved havne og lavtliggende sommerhusområder.

Hos Topdanmark har man indkaldt ekstra mandskab og sendt sms-varslinger til over 27.000 kunder i de berørte områder, primært i Syddanmark.

- De (sms-varslingerne, red.) indeholder gode råd til forebyggelse og link til nemt at anmelde skader, både storm og stormflodsskader, siger pressechef Troels Karlskov.

Det er ikke kun vandet, der kan give problemer de kommende dage.

I dele af Østjylland, Sydfyn, Vestsjælland, Sydsjælland, Lolland-Falster og på Bornholm er der varslet vindstød af stormstyrke.

Det særlige er, at vinden kommer fra øst og ikke - som den oftest gør - fra vest. Det kan være af betydning for de skader, som kan ske på eksempelvis bygninger.

- Vi ved fra tidligere vejrbegivenheder, at vind fra øst kan give et andet skadebillede, eksempelvis fordi danske huse typisk er indrettet efter en vindretning fra vest. Og der er tradition for at sikre tag og bygninger mod vestenvind, siger pressechef i Topdanmark Troels Karlskov.

Hos Codan Forsikring og Gjensidige har man ligeledes udvidet bemandingen, både ved telefonerne og i skadeservice, oplyser selskaberne.

Forhøjet vandstand er normalt ikke dækket af en almindelig husforsikring, indboforsikring eller sommerhusforsikring.

Hvis der bliver tale om en ekstremt høj vandstand, kan Naturskaderådet afgøre, at der har været tale om stormflod.

I så fald vil man kunne kontakte rådet, og det vil blive vurderet, om skaderne kan blive dækket efter stormflodsordningen.

/ritzau/

  • Køge. Vandstanden stiger i Køge
    Flere steder har man garderet sig med sandsække og mobile dæmninger forud for den varslede stigning i vandstanden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt