Annonce
Kultur

Amerikansk pladepusher bag Madonna er død - 80 år

Seymour Stein blev i 2005 indlemmet i Rock. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Seymour Stein, der blev 80 år, hjalp foruden Madonna bands som Talking Heads og Ramones til stjernestatus.

Seymour Stein, der krediteres med blandt andet at have lanceret Madonnas musikkarriere, er død i en alder af 80 år.

Det skriver avisen The New York Times.

Han var med til at stifte pladeselskabet Sire Records, som hen ad vejen fik tilknyttet bands som Talking Heads, Ramones og The Pretenders.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også bands som The Cure, Depeche Mode og The Smiths arbejdede med Sire Records.

Sire Records blev i 1977 ifølge mediet Variety opkøbt af mediekoncernen Warner Bros.

Stein, der er født i New York City i 1942, blev i 2005 indlemmet i Rock and Roll Hall of Fame.

Hans datter bekræfter over for Variety, at Seymour Stein døde søndag morgen efter i længere tid at have døjet med kræft.

Stein var præsident for Sire Records og vicepræsident for Warner Bros. Records indtil sin pension i 2018.

The New York Times beskriver Stein som et vandrende opslagsværk for pop i det 20. århundrede.

- Han kender alle teksterne til alle sange, du nogensinde har hørt, har Chrissie Hynde fra The Pretenders engang sagt ifølge avisen.

Det var ifølge The New York Times under en hospitalsindlæggelse for en hjertesygdom, at Stein i 1982 lokkede Madonna til Sire Records.

Hun havde fanget opmærksomheden fra flere pladeselskaber for sangen "Everybody".

Madonna kom i hus med en kontrakt til en værdi på 45.000 dollar for tre singler med muligheden for også at lave et album.

Alene i USA solgte Madonna efterfølgende 64 millioner album ifølge organisationen for amerikanske pladeselskaber, skriver The New York Times.

Stein efterlader sig en datter og søster samt tre børnebørn.

Hans ægteskab til Linda Stein endte i skilsmisse. Hun blev i 2007 ifølge The New York Times myrdet af sin personlige assistent.

Parrets andet fælles datter døde i 2013 af kræft i hjernen.

/ritzau/

  • US-ROCK AND ROLL HALL OF FAME
    Seymour Stein blev i 2005 indlemmet i Rock. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Annonce
Kultur

Kendt tv-vært har store ambitioner på Lolland-Falster - men har ét stort problem

Annonce
Annonce
112

Gemte gigantisk mængde narko mellem løgene: Nu er han dømt

112

135 taget i fartkontroller

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Guldborgsund

Jubler over Michelin-stjerne: Håber på flere studerende

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

112

Drama i Maribo: Råbende blotter fik knytnæveslag

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

112

Nu afhøres vidner i Emilie Meng-sag

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Guldborgsund

Kaos på skinnerne: Nu er der vigtigt nyt

Sport

NFH-spiller gravid

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Voldsom morgen over Lolland og Falster: Det har været meget kraftigt

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

Lolland

Sort af kvinder: Mere end 1000 var rundt i Nakskovs gader

Indland

Banker finder fejl i 20.000 gældssager

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang