Annonce
Kultur

DR-værter udforsker verden uden filter og fem stjerner

Jan Elhøj og Morten Kirckhoff har været venner i mange år. De lærte hinaden at kende gennem grafitti-miljøet og har siden lavet flere fælles projekter. De har blandt andet fotograferet forladte steder i Danmark sammen. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
En af hemmelighederne bag det populære rejseprogram "Nul stjerner" er, at Jan Elhøj og Morten Kirckhoff altid forventer det uventede, når de drager på eventyr.

Reklamemanden Morten Kirckhoff arbejder som kreativ direktør. Det går ham godt, og han har succes. Han er partner i et reklamebureau, hvor han var en af idémændene bag en af Legos succeser.

Selv om Morten Kirckhoff på mange måder har et femstjernet liv, siger han en dag sit gode job op. Han har fået en idé.

For ved siden af jobbet i reklamebranchen er han fuldblodseventyrer og medlem af Eventyrernes Klub - en klub for globetrottere og pionerer, som er drevet af nysgerrighed og fortælleglæde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kom til et tidspunkt, hvor jeg tænkte: "Jeg har tjent penge og levet for at rejse. Men tænk, hvis man kunne leve af at rejse", fortæller han.

Dermed var kimen lagt til seersuccesen "Nul stjerner".

Et rejseprogram, hvor værterne udforsker steder, turister normalt ikke kommer - og i hvert fald slet ikke overnatter på grund af uhyggelige eller uhumske forhold.

Men Morten Kirckhoff kunne ikke gøre det alene, så han allierede sig med sin gamle ungdomskammerat Jan Elhøj, der havde mere tv-erfaring end ham fra blandt andet satireprogrammer på DR2.

Foruden "Nul stjerner" har Jan Elhøj og Morten Kirckhoff rejst fra Californien over Færøerne og til Kasakhstan og gennemfotograferet alt fra militærbaser, hospitaler og palæer til bordeller, biografer og kirker. Det er blevet til fire fotobøger i serien "Abandoned". (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det blev et projekt fra hjertet for de rejselystne venner at tage ud og møde verden med paraderne nede.

Det er ofte sådan, at den slags projekter kan være drevet af to stærke følelser: Had eller kærlighed.

I "Nul stjerners" tilfælde var det en kombination.

Idéen til programmet opstod i krydsfeltet mellem kærligheden til autentiske rejser og en aversion mod klassiske rejseprogrammer.

- Mange rejseprogrammer forherligede og glamouriserede verden, og det var enerverende, at det altid skulle være sådan, fortæller Morten Kirckhoff.

- De allerbedste oplevelser, jeg har haft, er tit, hvor tingene er gået lidt skævt. Så vi ville lave et program, der var anti-femstjernet, fortsætter han.

Fra sin tid i reklamebranchen vidste han, at det krævede et skarpt koncept – og på den måde blev formatet "Nul stjerner" født.

I de senere år har seere kunnet måbe og frydes over Morten Kirckhoff og Jan Elhøjs rejser ud i verden sammen. Deres fælles humor beskriver de selv som et vigtigt element. Her ses de to venner på vinferie i Moldova. (PR-foto). Foto: Impact TV ApS/DR/PR-foto/Free

Jan Elhøj og Morten Kirckhoff forklarer, at det var meget vigtigt for dem, ikke at gøre som de etablerede rejseprogrammer, der ofte rejser i forvejen og forbereder deres kilder.

De skulle rejse så få som muligt, så de kunne være åbne og omstillingsparate, forklarer Jan Elhøj.

- Det er lidt ligesom nytårsaften. Man kan have sindssygt mange forventninger, men man bliver næsten altid skuffet.

- Men hvis man tager til et land, hvor man ikke har nogle forventninger, så bliver man faktisk altid positiv overrasket, siger Jan Elhøj.

Og så har de to rejsemakkere en klar aftale om at sige ja til alt.

- Også selv om det inkluderer brændevin klokken 08 om morgenen, skraldgriner Jan Elhøj.

Morten Kirckhoff forklarer, at de for alt i verden ville undgå de storkulturelle ting, man kan læse om i guidebøgerne.

Morten Kirckhoff er født i 1971 i København. Den 52-årige globetrotter har rejst i mere end 110 lande. Her ses han i Indien, hvor han i "Nul stjernes" ånd skulle sige ja til at drikke urin fra en ko. (PR-foto). Foto: Morten Kirckhoff/DR/PR-foto/Free

- Vi prøver at grave os ned i nogle historier og finde nogle helt almindelige mennesker og på den måde prøve at forstå de små dele af en kultur. Det kan være en familie eller et lille samfund eller noget tredje. Men igennem dem formidler vi den store historie, fortæller Morten Kirckhoff.

- Vores idé var, hvis vi lærer noget, lærer seerne også noget, indskyder Jan Elhøj.

Med konceptet på plads gik de to herrer ud til DR og sagde, at de ville lave verdens fedeste rejseprogram.

- De var ikke just med på ideen, griner Jan Elhøj.

- Men vi blev ved med at tro på, at et rejseprogram, der tager ud og viser verden så autentisk som muligt, måtte da have sin gang på jord, supplerer Morten Kirckhoff.

Det viste sig også at være sandt. Siden 2019 har makkerparret oplevet enorm succes med "Nul stjerner", der har op mod 700.000 seere per afsnit.

De to værter husker særligt et kardinalpunkt, hvor de kunne mærke, at de havde ramt noget ude blandt seerne.

Jan Elhøj er født i 1971. Foruden at være globetrotter er han komiker, foredragsholder samt tv- og radiovært. Han er kendt fra populære satireprogrammer som "Banjos Likørstue", "Torsdag i 2'eren" samt Radio24syv-programmet "Bæltestedet". (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

- Der var en dansk mand, der var gift med en kvinde fra Moldova, som ringede til os en dag og spurgte, om de måtte komme forbi vores kontor. Det måtte de selvfølgelig gerne, siger Morten Kirckhoff.

- Så havde de moldovisk vin med til os, fordi hun bare gerne ville sige tak for, hvad vi har gjort for Moldova. Det var en ret sindssyg oplevelse.

Jan Elhøj fortsætter:

- En ting er, hvad vi gør for danskerne og inspirerer dem til at rejse. Men det betyder også noget for folk fra de lande, vi besøger, hvor vi er mellemled, fortæller han.

Netop fordi de er gamle venner, tror Jan Elhøj og Morten Kirckhoff også på, at deres makkerskab får folk til at slappe af og fortælle deres historier mere autentisk.

Derfor er det blevet et mantra at bruge humoren til at åbne de lokales hjerter.

Sammen kan de skraldgrine over et besøg hos en rumænsk landmand, der ender i en tihestes brandert, og som intet manuskript kunne have forudsagt.

Men de kan også blive forarget over at se et kristent mindretal i Egypten, der lever i Manshiyat Naser, også kendt "Skraldebyen", Kairos fattigste bydel, hvor beboerne grundet fattigdom er tvunget til at genbruge alt fra karton til knogler.

- Nogle gange skal man ikke forstå ting, man skal bare opleve, siger Jan Elhøj.

For udgangspunkter for "Nul stjerner" er, at alle mennesker har en historie, og kommer man tæt nok på, vil de som regel gerne fortælle den.

- Vi ser os ikke som to tv-værter, men som to kammerater, der tager ud og gør, det vi elsker, og det vi tror på, siger Morten Kirckhoff.

- Hvis det virker, er det godt, og hvis det ikke gør, så bliver det uden tv, for så fortsætter vi med at rejse, siger han.

Jan Elhøj supplerer:

- Det falder kun ud til den positive side, når folk finder ud af, at der kommer to midaldrende mænd, der bare er interesserede i at høre om deres liv og drikke noget hjemmebrændt med dem, ler han.

Ifølge de to garvede globetrottere er det vigtig at huske på, at verden slet ikke er så stor og farlig endda.

Deres programmer har til hensigt at inspirere folk til komme med i klubben og få sig nogle nul stjerners-oplevelser, hvis man har mod på det.

Morten Kirckhoff fortæller om en ven, der rejste jorden rundt [i halvandet år] uden at blive udsat for ubehageligheder. Men da han trådte ud fra Københavns Hovedbanegård, blev han rullet.

- Min pointe er bare, at man faktisk ikke skal bekymre sig så meget, fordi bekymringen er også ens fjende, konstaterer han.

- Man skal tænke sig om og selvfølgelig ikke være naiv, og man skal tage sine forbehold. Men verden er et bedre, flinkere og rarere sted, end man måske går og forestiller sig, siger han.

/ritzau/

  • Interview med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff
    Jan Elhøj og Morten Kirckhoff har været venner i mange år. De lærte hinaden at kende gennem grafitti-miljøet og har siden lavet flere fælles projekter. De har blandt andet fotograferet forladte steder i Danmark sammen. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
  • Interview med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff
    Foruden "Nul stjerner" har Jan Elhøj og Morten Kirckhoff rejst fra Californien over Færøerne og til Kasakhstan og gennemfotograferet alt fra militærbaser, hospitaler og palæer til bordeller, biografer og kirker. Det er blevet til fire fotobøger i serien "Abandoned". (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
  • DR-0336378
    I de senere år har seere kunnet måbe og frydes over Morten Kirckhoff og Jan Elhøjs rejser ud i verden sammen. Deres fælles humor beskriver de selv som et vigtigt element. Her ses de to venner på vinferie i Moldova. (PR-foto). Foto: Impact TV ApS/DR/PR-foto/Free
  • DR-0722336
    Morten Kirckhoff er født i 1971 i København. Den 52-årige globetrotter har rejst i mere end 110 lande. Her ses han i Indien, hvor han i "Nul stjernes" ånd skulle sige ja til at drikke urin fra en ko. (PR-foto). Foto: Morten Kirckhoff/DR/PR-foto/Free
  • Komikeren Jan Elhøj, der bruger sit kendskab til livets slagside i sit kreative virke. På besøg i hans barndoms kvarter i Virum.
    Jan Elhøj er født i 1971. Foruden at være globetrotter er han komiker, foredragsholder samt tv- og radiovært. Han er kendt fra populære satireprogrammer som "Banjos Likørstue", "Torsdag i 2'eren" samt Radio24syv-programmet "Bæltestedet". (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud