Annonce
Kultur

Ny test skal forhindre antallet af skilsmisser i DR-program

De nye par, som siger ja til hinanden i "Gift ved første blik", skal ikke længere tilbringe bryllupsnatten i samme seng. (PR-foto). Foto: Snowman Productions/DR/PR-foto/Free
Årets eksperthold har grebet matchmetoden anderledes an, i håbet om at deltagerne i den nye sæson af "Gift ved første blik" bliver sammen.

De fleste ægteskaber, der er indgået i DR-datingprogrammet "Gift ved første blik", er endt i skilsmisse.

I håbet om at lægge kimen til kærlighed og forhindre, at parrene ender eksperimentet med at vriste vielsesringen af fingeren, har folkene bag programmet anvendt nye matchmetoder.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ikke noget, vi hellere vil, end at det skal lykkes for vores par, understreger programchef Anne Garlichs i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Derfor har vi i den kommende sæson valgt at lave flere ændringer med ønsket om at skabe de bedste betingelser og det bedste potentiale for kærligheden.

I den nye sæson bliver de medvirkende matchet efter personlighedstype i kombination med samtaleforløb og hjemmebesøg.

Undervejs i eksperimentet er der også indlagt pauser, og til sidst i forløbet skal alle de medvirkende på en getaway sammen, hvor de kan sparre med hinanden.

Derudover har eksperterne også, som DR tidligere har oplyst, besluttet at sænke presset på de medvirkende, som ikke længere skal tilbringe bryllupsnatten sammen.

Det er et nyt eksperthold, som har sat parrene sammen. Det består af psykolog Eivind Johansen, der har personlighedstesten NEO-PI-3, som for første gang anvendes i "Gift ved første blik", som sin ekspertise.

Hvor han matcher personlighedstyperne på baggrund af NEO-PI-3-metoden, afholder psykolog Trine Hjorth Bønnerup alle samtaler med de medvirkende.

Holdet fuldendes af etnolog Sarah Holst Kjær, der har speciale i parforhold. Hun har analyseret og undersøgt, hvordan par klarer sig godt. Blandt andet hvad der styrker - eller forstyrrer - relationen i hverdagen.

Som programtitlen, "Gift ved første blik", antyder, indgår en række singler ægteskab med et komplet fremmed menneske, de møder for første gang, når de siger ja til hinanden.

Skilsmissestatistikken er tårnhøj i programmet, selv om det da er blevet til kærlighed og siden familie for nogle af parrene i de foregående sæsoner.

Niende sæson af "Gift ved første blik" får premiere på DR1 og DRTV den 24. august klokken 20.00.

/ritzau/

  • DR-0735638
    De nye par, som siger ja til hinanden i "Gift ved første blik", skal ikke længere tilbringe bryllupsnatten i samme seng. (PR-foto). Foto: Snowman Productions/DR/PR-foto/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud