Annonce
Landbrug

Åbent Landbrug for børnenes skyld

Robert Hansen driver I/S Højlandsgården med 150 malkekøer sammen med sin bror Richard. De inviterer indenfor, når der 16. september er Åbent Landbrug. Foto: Denny Michael Jakobsen

16. september er der Åbent Landbrug på gårde rundt om i landet. En af dem, som har valgt at invitere indenfor, er Robert og Richard Hansen fra I/S Højlandsgården ved Haslev.

Sidste år besøgte 96.000 danskere Åbent Landbrug, og i år åbner over 50 gårde landet over stalddørene for publikum, når der søndag den 16. september igen er Åbent Landbrug fra kl. 10-16.

På Sjælland og Lolland-Falster har 12 gårde i år valgt at være med. I/S Højlandsgården ved Haslev, som består af 150 malkekøer, der producerer mælk til Arla, har været med hvert år siden starten i 2009. Og igen i år har ejerne, brødrene Robert og Richard Hansen, valgt at åbne op for besøgende.

- Vi vil gerne være udadvendte og vise, hvad landbruget står for. Der er jo kunder, som tror, at køerne står bundet, så det er vigtigt at vise, hvordan virkeligheden er, og hvordan hverdagen ser ud i en mælkeproduktion, siger Robert Hansen.

På I/S Højlandsgården har Holstein-malkekøerne mulighed for at få græs og mudder under klovene på et større relativt nyt græsareal, som Robert og Richard Hansen glæder sig til at vise gæsterne til Åbent Landbrug.

De 150 Holstein-køer på I/S Højlandsgården bliver malket tre gange om dagen og producerer årligt hver især cirka 11.200 kg EKM (energikorrigeret mælk). Foto: Denny Michael Jakobsen

8. generation

Brødrene er 8. generation på gården, som de overtog driften af i 2007. Forældrene hjælper dog stadig til på gården for at få det hele til at løbe rundt. Robert står for gårdens mælkeproduktion. Hver ko malkes tre gange hver dag og giver 33 kg mælk pr. dag, eller hvad der svarer til 11.200 kg. energikorrigeret mælk (EKM) årligt.

Richard tager sig primært af driften af de 155 ha. jord, som hovedsageligt bliver brugt til grovfoder til malkekøerne. Der er 40 ha. græs og 50 ha. majs. Derudover dyrkes der maltbyg og hvede på resten, og til næste sæson skal der også sås vinterraps.

Når de holder Åbent Landbrug, er det særligt børnene, de har fokus på at give en god oplevelse.

- Børnene er vigtige, for det er dem, der påvirker forældrene, og dem, der skal lære om, hvor fødevarerne kommer fra, siger Robert Hansen.

Der vil blandt andet være halmlegeplads, hoppeborg, ponyridning og en labyrint i majsmarken, børnene kan muntre sig med, og de kan også prøve at malke en ko. Der vil også blive delt smagsprøver fra Arla ud, og det plejer at være et hit for børnene, når der er ostehaps og kakao blandt smagsprøverne.

Sydøstsjællands LandboUngdom står klar til at grille pølser, og veterantraktorklubben fra Tureby udstiller veterantraktorer. Højlandsgårdens egne traktorer og mejetærsker vil også være kørt frem, så børnene kan prøve at sidde i dem.

12 steder på Sjælland og Lolland-Falster er der mulighed for at tage til Åbent Landbrug søndag den 16. september. Du kan se alle gårdene på www.aabentlandbrug.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

20-25 hjælpere

Det er i det hele taget et stort arbejde at holde Åbent Landbrug.

- Sidste år, hvor vejret ikke var så godt, havde vi 1.800 besøgende, og vi havde 2.800 året før. Det var næsten for mange, for folk kunne hverken komme frem eller tilbage. I år har vi 20-25 stykker til at hjælpe. Vi har naboer, som kommer og hjælper med praktiske ting, som at stå ved indgangen og holde styr på parkeringen, og landboungdom griller pølser og laver en quiz, fortæller Robert Hansen.

- I ugerne op til skal vi have gjort rent og ryddet op, lavet plads til hoppeborge og have lavet en kalveboks, hvor børnene kan komme ind og klappe kalvene. Der skal også sættes telt op til information og smagsprøver og skilte med parkering, rygning forbudt og vejen til toiletterne. Der skal også gøres plads til en ekstra toiletvogn, og der kommer en kølevogn til smagsprøverne. Vi bruger vel samlet set en uges tid på forberedelsen, fortsætter Robert Hansen.

Trods det meget ekstraarbejde er det tiden værd.

- Det giver så meget for børnene, så jo selvfølgelig er det tiden værd, siger Robert Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tørken

Den historisk tørre periode fra maj til juli har man i den grad kunnet mærke på I/S Højlandsgården, hvor det er gået hårdt ud over foderproduktionen.

- Årets første slæt gav godt, mens andet slæt kun gav 20 procent af normaludbyttet og tredje slæt kun gav 5-10 procent af normaludbyttet. Majsen ved vi ikke med endnu, men højden er ikke, hvad den plejer at være. Majsen fik ingen regn, da den skulle bestøves.

Tørken har givet grå hår i hovedet hos mange kvæg- og mælkeproducenter, som kommer til at mangle foder til dyrene til vinter. Men hos I/S Højlandsgården ser de ud til at komme igennem tørkeåret med skindet på næsen, da de har majs på lager fra de sidste to år.

- Vi er så heldige at have majs tilbage fra 2016, som vi fodrer med nu, og majsen fra sidste års høst rækker til januar. Forklaringen er, at vi tilbage i 2015 havde et tørt år, og derfor såede vi 15 ha. ekstra med majs i 2016, fordi vi var bange for ikke at have nok. Det har givet os et lager, som vi kan bruge af nu, forklarer Robert Hansen.

  • Robert Hansen driver I/S Højlandsgården med 150 malkekøer sammen med sin bror Richard. De inviterer indenfor, når der 16. september er Åbent Landbrug. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • De 150 Holstein-køer på I/S Højlandsgården bliver malket tre gange om dagen og producerer årligt hver især cirka 11.200 kg EKM (energikorrigeret mælk). Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt