Annonce
Landbrug

Bred opbakning til præcisionslandbrug

I de smukke rammer på Ledreborg Slot diskuterede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, perspektiverne for fremtidens præcisionslandbrug. Foto: Denny Michael Jakobsen

På konference på Ledreborg Slot var der bred enighed om, at præcisionslandbrug er den rigtige vej at gå, både af hensyn til landmandens bundlinje, men også af hensyn til naturen.

Der bliver talt mere og mere om præcisionslandbrug, hvor digitale hjælpemidler som droner, satelitter, gps og kameraer i fremtiden skal bruges som redskaber til at få et overblik over markerne, så landmanden mere præcist kan bekæmpe ukrudt eller svampesygdomme, eller gøde marken, hvor der er behov.

Det skulle gerne spare landmanden omkostninger til gødning og pesticider og komme naturen til gode, da man målretter sprøjtningen til, hvor behovet er.

Regeringen har også kastet kærligheden på præcisionslandbruget og er blandt andet i gang med at etablere et partnerskab for præcisionslandbrug, der skal kortlægge barrierer for at anvende sprøjte- og præcisionsteknologi og skabe et netværk og forum for nye innovative løsninger.

Derudover er der også ved at blive sat gang i en række pilotprojekter, der skal indsamle erfaringer om præcisionslandbrug.

På en konference om præcisionslandbrug fredag på Ledreborg Slot præsenterede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sine politiske visioner på området og diskuterede perspektiverne med Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, og Maria Reumert Gjerding, miljøordfører for Enhedslisten og præsidentkandidat for Danmarks Naturfredningsforening.

Over 200 repræsentanter fra landbruget, politikere, embedsmænd, virksomheder, forskere med videre deltog i konferencen.

- Siden 80’erne har landbruget gennemgået en stor teknologisk forandring, og i dag har vi et af de mest effektive og grønne landbrug i verden med avanceret maskineri. Men det er ikke kun landbruget i sin essens, der forandrer sig. Tendenserne med miljøhensyn bliver også stærkere. Det er bøvlet at være landmand, der er mange kontroller som gødningskontroller og så videre. Hvordan får vi forløst det i fremtiden. Vores svar er præcisionslandbrug, sagde Esben Lunde Larsen og fortsatte:

- Ambitionen er at være verdens førende, når det gælder kontrol og teknologi. Præcisionslandbrug er grøn udvikling og en fremtid med mindre fysisk kontrol og bedre tid til bedriften. Men der er også lang vej til, det bliver implementeret og fuldt igangsat i en EU-ramme, fortalte Esben Lunde Larsen, som derfor har sat gang i partnerskabet med forskellige interessenter, der kan bidrage med videndeling.

Partnerskabet er åbent for alle aktører, som ønsker at bidrage med at udvikle og tage de nye teknologier i brug, der kan både være landmænd, virksomheder, myndigheder, forskningsinstitutioner, rådgivende organisationer og brugere af sprøjte- og præcisionsteknologi.

Teknologi kan erstatte miljøkrav
Martin Merrild er ikke bekymret for den overvågning, der følger med præcisionlandbruget, hvor data om landmandens gøren og laden bliver automatisk registreret.

- Teknologien kan erstatte miljøkrav. Bureaukrati og kontrol er det værste, når vi spørger landmændene. Viljen til at tage ny teknologi i brug er stor i landbruget. Vi er derfor glade for partnerskabet. Hvad vi har opnået i landbruget, har vi opnået, fordi vi er partnere, fortalte Martin Merrild.

Ved den efterfølgende paneldiskussion spurgte moderator Anders Søgaard, hvad landmandens incitament er til at bruge præsicionsteknologi.

- Hvis landmanden ikke er over sine kartofler, og de er under svampeangreb, har han et problem. Han får også et stort smæk, hvis der er fejl i kontrollerne. Landmanden kan få bedre tid til det gode landmandskab. Den nye teknologi kan bistå landmanden i hverdagen, og hvis den samtidig kan bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, er det også værd at tage med, sagde Esben Lunde Larsen.

Også Maria Reumert Gjerding, hvis hjertebarn er økologien, kan se fordelene i at benytte præcisionsteknologi.

- At landmændene kan få en øget effektivisering er åbentlyst. Miljøbelastningen skal være så lav som mulig, og hvis miljøbelastningen kan sættes ned ved kun at sprøjte, hvor der er behov, er det et skridt i den rigtige retning. Jeg vil gerne have, at landmænd omlægger til økologi, fordi de har lyst til det. Jeg vil ikke holde teknologien væk, det er ikke den vision, jeg har. Men vi bliver også nødt til at diskutere fx lærkepletter, for vi har brug for mere biodiversitet derude, sagde Maria Reumert Gjerding.

- Landbruget skal udvikles i samspil med naturen. Det borger godt for fremtiden, at præsidentkandidaten for Danmarks Naturfredningsforening bakker op om regeringens landbrugspolitik, sagde Esben Lunde Larsen med et smil på læben.

Også for mindre landbrug
Blandt publikum blev der spurgt til, hvordan man får de mindre landbrug på op til 100 hektar i gang med præcisionsteknologien.

- Maskinfællesskaber, hvor fremmede maskiner kommer ind og løser opagven, kan være en løsning, men der skal også være mulighed for, at man selv frivilligt kan komme i gang, hvis man vil, sagde Martin Merrild.

- Der skal være plads til mindre landbrug, så maskinfællesskaber lyder som en god idé. Teknologien skal ikke skubbe yderligere til strukturudviklingen, sagde Maria Reumert Gjerding med henvisning til udviklingen henimod færre og større landbrug.

Der blev også på konferencen talt om ejerskabet over data og ikke mindst, hvem der har adgang til data. Der var rig mulighed for at netværke og se nærmere på droner, som blev udstillet.

Tidligere miljø- og fødevareminister Henrik Høegh fortalte om Future Cropping, som han er formand for. Det er et partnerskab mellem universiteter, maskinfabrikanter og rådgivningsvirksomheder, som over fem år udvikler præcisionsjordbruget mod højere udbytter og et bedre miljø.

- Vi skaber en datasky, hvor al data om planteavl samles fra satelitter og droner. Med en crop manager kan landmanden lægge alle data ind og finde ud af, fx hvor meget gødning der skal tilføres. Det giver en god bundlinje, og det bliver en motiverende faktor i fremtiden, for driftslederen får mere at holde styr på, og der hjælper big data, forklarede Henrik Høegh.

Konferencens deltagere blev spurgt til, om præcisionslandbrug er et udbredt værktøj om fem år, og det mente 85 procent, mens 75 procent tror, at data og teknologi kan bidrage til at reducere omkostninger i driften.

Over 200 deltog i konferencen om præcisionslandbrug på Ledreborg Slot, og der blev netværket flittigt i pauserne. Foto: Denny Michael Jakobsen
Henrik Høegh, tidligere miljø- og fødevareminister, fortalte om Future Cropping, som han er formand for. Det er et partnerskab, der skal sikre højere udbytte gennem præcisionsjordbrug. Foto: Denny Michael Jakobsen
Ved en paneldiskussion debatterede Maria Reumert Gjerding, Martin Merrild og Esben Lunde Larsen mulighederne ved præcisionsteknologi i landbruget. Foto: Denny Michael Jakobsen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer og godsejer Lars Hvidtfeldt i samtale med Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, og Maria Reumert Gjerding, miljøordfører, EL, og præsidentkandidat for Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Denny Michael Jakobsen
Ledreborg Slot lagde lokaler til konference om præcisionslandbrug. Foto: Denny Michael Jakobsen

Nyt partnerskab

Nyt partnerskab

• Miljøstyrelsen er ansvarlig for partnerskabet og bistås af et sekretariat for Partnerskab for Præcisions- og Sprøjteteknologi, som varetages af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet.

• På et kick-off-møde den 4. april vil partnerskabet blive etableret og et antal fokusgrupper med specifikke emner bliver nedsat.

• Alle organisationer, virksomheder og andre interessenter, der ønsker at bidrage til, at den eksisterende teknologi udnyttes langt bedre end i dag, eller som ønsker at bidrage til øget udvikling, afprøvning og formidling er meget velkomne til at deltage.

• Har man ikke modtaget invitation, men ønsker at deltage, kan man kontakte sekretariatet og tilmelde sig kick-off mødet via www.mst.dk/pps hvor man også kan læse mere om partnerskabet.

• SEGES og Aarhus Universitet har udarbejdet en statusrapport om udvikling og barrierer for sprøjte- og præcisionsteknologi. Rapporten kan læses via ovenstående link. Rapporten vil bl.a. være velegnet som fagligt grundlag for arbejdet i det nye partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

  • 20lnf ledreborg1
    I de smukke rammer på Ledreborg Slot diskuterede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, perspektiverne for fremtidens præcisionslandbrug. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 20lnf ledreborg6
    Over 200 deltog i konferencen om præcisionslandbrug på Ledreborg Slot, og der blev netværket flittigt i pauserne. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 20lnf ledreborg2
    Henrik Høegh, tidligere miljø- og fødevareminister, fortalte om Future Cropping, som han er formand for. Det er et partnerskab, der skal sikre højere udbytte gennem præcisionsjordbrug. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 20lnf ledreborg3
    Ved en paneldiskussion debatterede Maria Reumert Gjerding, Martin Merrild og Esben Lunde Larsen mulighederne ved præcisionsteknologi i landbruget. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 20lnf ledreborg4
    Viceformand i Landbrug & Fødevarer og godsejer Lars Hvidtfeldt i samtale med Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, og Maria Reumert Gjerding, miljøordfører, EL, og præsidentkandidat for Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • ledreborg
    Ledreborg Slot lagde lokaler til konference om præcisionslandbrug. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt