- Vi skal bruge de værktøjer, vi har til rådighed

24 landmænd fra det meste af landet er på skolebænken på det første hold i et nyt uddannelsesprogram for innovative landmænd.

Uddannelsesforløbet har som overordnet mål at udvikle landmænds lederevner og styrke landmændenes kendskab til nye teknologier, bedre dataanvendelse og forretningsudvikling.

Efteruddannelsen er udviklet i fællesskab af VIA University College og videncentret Seges under Landbrug & Fødevarer med stor opbakning fra Miljø- og Fødevareministeriet. Undervisningen er direkte målrettet praksis.

Første internatkursus på den spritnye efteruddannelse foregik på Møllerup Gods på Djursland. Her kom miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen forbi, da landmændene for en stund havde forladt undervisningslokalet for udendørs at afprøve en nyudviklet førerløs traktor med indbygget kamera og registrering af data.

- Det nye uddannelsesprogram kan være med til at indfri målet om at gøre flere unge mennesker interesseret i landbrugserhvervet. Desuden er det vigtigt, at landmændene får indblik i den nye teknologi, som melder sig på banen, og som er noget, der kan give Danmark nogle fordele inden for landbruget, sagde Jakob Ellemann-Jensen under besøget på Møllerup Gods.

Første hold på efteruddannelsen løber fra januar til oktober 2019. Der er tale om et diplommodul med 10 undervisningsdage, som afsluttes med en afleveringsopgave og eksamen.

Fra Sjælland deltager tre landmænd, heriblandt Morten Lund Olesen, der er driftsleder hos Dansk Landbrugs Management (DLM), og som bl.a. står for den daglige drift af Vallø Stifts planteavl.

- Jeg håber at få styrket mine evner inden for de teknologier, der er til rådighed. Det handler om at gøre brug af den data og de værktøjer, vi har til rådighed. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde nye maskiner og dyre investeringer. De maskiner, vi har, kan vi også gøre mere nøjagtige og udnytte de egenskaber, som i forvejen er til rådighed, så vi fx kan dosere pesticider og gødning mere målrettet ud fra et datagrundlag. Vi skal tage de lavthængende frugter først, siger Morten Lund Olesen og fortsætter:

- Forbrugerne stille højere og højere krav til deres fødevarer. Jeg håber også, at uddannelsen kan hjælpe mig med at lære forbrugerne bedre at kende. De har stort fokus på fødevarer, klima og bæredygtighed, og som landbrug skal vi kunne imødekomme det, som forbrugerne efterspørger.

På Vallø står han for planteavlen på 1.200 ha og derudover 500 ha på den nærliggende Bakkegården. Der er tale om både konventionel og økologisk produktion. Han er ansat hos DLM, som står for driften af planteavlen på en række godser og gårde rundt om på Sjælland. Til daglig har han også ansvaret for den samlede logistik og maskinpark hos DLM.

Morten Lund Olesen prøver at tænke bæredygtige, innovative løsninger ind i hverdagen, og han modtog i november 2018 på Landbrug & Fødevarers kongres i Herning prisen som "Fremtidens Landmand inden for teknologi".

Prisen fik han for at have udviklet en metode til effektivt at radrense mellem rækkerne i økologisk sukkerroedyrkning ved hjælp af gps-teknologi. Metoden, der er udviklet i samarbejde med Nordic Sugar, kan rense ukrudt mellem rækkerne med 1-2 centimeters nøjagtighed og gentager man teknikken tre gange, kan man undgå den dyrere og mere besværlige løsning med at håndluge.

Teknikken er udregnet til at give en besparelse på 7.875 kr. pr. ha og kan samtidig bruges til at reducere brugen af pesticider i det konventionelle system.

- Glyfosat nuværende godkendelse udløber om tre år, derefter ved vi ikke, hvad der sker. Vores argumenter kan være nok så saglige, men det hjælper ikke en pind, vi må selv tage handsken op og beskære brugen af pesticider, ellers kommer der bare et påbud. Jeg synes, det er rigtigt set af fødevareministeren, at der skal nye, innovative veje til. Vi skal lave gode fødevarer samtidig med, at vi får en miljømæssig gevinst, siger Mogens Worre-Jensen, direktør i DLM.

I arbejdet med data bruger DLM udbyttekort og kort over den grønne biomasse, som de analyserer for på den måde at kunne dosere udsædsmængde og gødning mere præcist.

Morten Lund Olesen bruger også gps til effektivt at reducere pesticidforbruget ved at båndsprøjte roemarkerne med en stor marksprøjte på 36 meter, hvor dyserne er justeret til at sprøjte i et smalt bånd, hvor roerne er sået, mens der radrenses for ukrudt imellem rækkerne.

- Det kan vi gøre, fordi vi kender den nøjagtige gps-position på roerne, da vi har gps på såmaskine og radrenser, fortæller Morten Lund Olesen.

Teknikken er altså allerede til stede. Det handler bare om at udnytte den, så det kan skabe en økonomisk gevinst for landmanden og resultere i en mere bæredygtig produktion. Og det er netop det, som den nye efteruddannelse skal hjælpe landmændene med.