Brud på hovedledning i Museumsgade.
På grund af ledningsbrud på en hovedledning i Museumsgade i Maribo er dele af Maribo by uden vand i dag onsdag fra kl. 12.30 til ca. kl. 15.30. Det oplyser Lolland Forsyning på selskabets hjemmeside.
- Vi arbejder på højtryk for at udbedre skaden. Vi beklager de ulemper, der er i forbindelse med afbrydelsen. Der kan efterfølgende forekomme luft og urenheder i vandet, lyder det fra Lolland Forsyning.
Samtidig opfordres borgerne til at undgå tøjvask indtil vandet igen kan konstateres rent.
Du kan holde dig opdateret om situationen på Lolland Forsynings hjemmeside. KLIK HER.