Drukner i fritlevende katte: Forening sender nødråb ud

En kvinde så katten gå alene rundt i skoven og besluttede sig for at følge efter den.

Kattemoren viste vej til fire efterladte killinger i en papkasse. Da kvinden så dem ligge i skovbrynet, ringede hun straks til Jeanette Vellier, der er formand for Sydhavsøernes KatteSOS.

Og kvinden er langt fra den eneste, der ringer til den frivillige forening. Problemet med fritlevende katte er nu så stort, at Jeanette Vellier sender et nødråb ud.

Foreningen er ved at drukne i katte, fordi ejere ikke får neutraliseret deres kæledyr, og det problem kan spinde ud af kontrol.

- Gårdejere og folk, som giver katte ud gratis, er et kæmpeproblem. Det er dejligt at have fire killinger, men de bliver også store og drægtige, og de fleste af pigerne smides ud, fordi de ikke vil høre på dem, når de er i løbetid. Folks uvidenhed gør, at de ikke ser dem som andet end et problem. Det er killinger mellem tre til syv måneder, som vi som regel finder rundt på gaderne, som er blevet dumpet eller smidt ud hjemmefra, eller født af dumpede katte.

Katte, der ikke er steriliserede eller kastrerede, finder sammen, hvilket gør problemet større, et nyt kuld kommer til. Killinger bliver til katte, der også finder sammen, og sådan kan problemet eskalere.

Alene i år har foreningen neutraliseret over 400 katte, og dyrelægeregningen løber op i over 800.000 kroner for neutralisering, chipning, vaccination og andre operationer.

I Sydhavsøernes KatteSOS kan man ringe op, hvis man opdager vildtlevende katte, eller ikke selv kan magte opgaven med at passe dem. Og det kan være grufulde scener, Jeanette Vellier eller andre fra KatteSOS kommer ud til. Killinger ædt op af koldbrand eller fluelarver, eller katte kørt ned og efterladt på vejen. Men det kan også være private, der har mistet kontrollen.

- Det er, fordi folk ikke neutraliserer deres katte. Når jeg bliver kaldt ud på sager, kan der nemt være over 20. Det, vi kan hjælpe med, er at neutralisere så mange som muligt, så hurtigt som muligt. De (ejerne af kattene red.) betaler 400 per. kat, og vi betaler resten.

Det kan være, at katteejerne har lavet redskabsskuret om til et sted for kattene, men på et tidspunkt, kan de ikke holde styr på situationen. Og så får Sydhavsøernes KatteSOS et kald.

- De prøver at gøre noget, men økonomisk kan de ikke være med, og der kan vi gå ind og hjælpe. Og hvis der er syge katte, og jeg kan se, at det ikke er et optimalt sted for dem, vil jeg have, at de kommer væk fra flokken, siger Jeanette Vellier.

Selvom mange lukker af, når Jeanette Vellier forsøger at overtale ejerne til at overgive deres dyr, er det hendes oplevelse, at de for det meste får gang i snakken og finder en løsning. En løsning, hvor hun for eksempel tager killinger og katten med sig, og når missemor er neutraliseret og rask, kommer den tilbage til ejerne igen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Kattene kommer videre til plejere, der socialiserer dem, inden de får sig et nyt liv hos en familie.

Selvom plejerne normalt kan puste ud i december, har de travlt denne vinter. De 13 plejere har 47 killinger og katte i pleje, men da det var sommer, var tallet meget højere.

Her var hele 150 killinger i pleje.

- Nogle af plejerne var oppe at have 32 katte. Det er sindssygt. Vi prøver på at hjælpe plejerne, så godt som muligt for eksempel med foder, loppekur eller modermælkserstatning. Det skal heller ikke ødelægge deres økonomi at være godhjertede. Vi kæmper med at skaffe penge, så vi kan købe ting til plejerne, siger Jeanette Vellier.

Formanden er taknemmelig for det arbejde plejerne gør, men kunne "godt bruge over dobbelt så mange," så hvis du har lyst til at pleje og socialisere fritlevende katte, inden de kommer videre til nye familier, opfordrer Jeanette Vellier til, at du tager kontakt til Sydhavsøernes KatteSOS.