Annonce
Lokal nyt

DSB: Forventer at miste hver tredje rejsende

Det er ikke lige let at finde ud af, hvordan og hvornår togbusserne kører. Men det er der råd for - der er tavler, planer og gode råd fra ansatte i orange veste. Og selvfølgelig Rejseplanen på telefon eller computer. Foto: Andreas Johansen

Hos DSB regner de med, at op mod hver tredje pendler på Sydbanen forsvinder, mens togene er erstattet af busser.

NYKØBING - Vi ved godt, at når Banedanmark tager fat på sådan et omfattende sporarbejde, så ryger der mange passagerer. Vi regner med i hvert fald 30 procent, hvis ikke flere, af vores faste pendlere, der finder andre måder at transportere sig på. Det er vi selvfølgelig kede af hos DSB, men jeg forstår dem godt. Folk vælger det, der giver mening for dem, fortæller informationschef hos DSB, Tony Bispeskov.

Arrangementet med togbusser blev udfordret allerede fra starten, da de ansatte hos DSB valgte at strejke fra mandag morgen. Derudover har det ifølge informationschefen fungeret fint tirsdag og onsdag.

- Vi har fulgt togbusserne tirsdag og onsdag, og generelt kører det, som det skal. Vi har adskillige busser, der står parat, så skulle busserne gå ned, eller bliver de fyldt, så kører der en ny parat til at transportere de ekstra passagerer.

På turene med togbusserne er der vand og godter i form af lakridser at hente til passagererne på strækningen mellem Nykøbing og Næstved. Foto: Andreas Johansen

Skal vinde kunder tilbage

Hvor mange faste kunder DSB har måttet vinke farvel til, er der på nuværende tidspunkt intet overblik over. For at kapre nogle af de flygtende kunder tilbage planlægger DSB at give rabatter til pendlerne, når sporarbejdet er overstået igen:

- Vi har tænkt os at tilbyde kunder halv pris på deres pendlerkort, hvis de i perioden mellem første august og 30. september bestiller et pendlerkort, der er gyldigt i mindst 59 dage. På den måde tilgodeser vi både dem, der har valgt en anden transport i perioden, og dem, der er blevet - det er planen for at få folk tilbage i togene, når hverdagen vender tilbage, fortæller Tony Bispeskov.

- Min tur i dag tager mere end dobbelt så lang tid, som den plejer, fortæller Stine Madsen, der skal til Ringsted fra Nykøbing. Foto: Andreas Johansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Tur mere end fordoblet

Foran stationsbygningen i Nykøbing står Stine Madsen og venter sent på eftermiddagen.

- Er det den hurtige til Næstved? spørger hun chaufføren, der efter et kort kig på Rejseplanen nikker bekræftende.

Hun er på vej fra Maribo til Ringsted. En tur, der normalt tager cirka halvanden time som passager i den offentlige transport, men i dag er tættere på tre og en halv time. Hun blev nødt til at få tidligt fri fra sit arbejde som rengøringsassistent, så hun kunne nå sin aftale i Ringsted.

- Jeg synes, det er irriterende, og havde jeg en anden måde at komme til Ringsted, så gjorde jeg det. Men det har jeg ikke, fortæller Stine Madsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glad for indsatsen

Hun er dog ved godt mod, den lange rejsetid til trods.

- Jeg kan se, bussen ikke er særlig fyldt, så jeg skal bare ligge ned, lukke øjnene og tage en slapper. Jeg står op klokken 4.15, så det er tiltrængt, siger hun.

Det gode humør skyldes, at hun værdsætter den store indsats, DSB gør for at nedbringe rejsetiden. Og så de ansatte, der iført sikkerhedsveste guider til tider pressede pendlere med overskud og godt humør. Et humør, der lader til at smitte.

- Skal du have din taske med, eller skal den i bagagerummet? lyder det fra en af de orangeklædte vejvisere.

Hans gode humør er smittende, og det flyver med vittigheder og viden om busrejsen i retning mod de rejsende i rasende tempo.

- Generelt er folk søde og venlige ved os. Jeg synes, der er god stemning, siger han, før bussen får et kærligt klap på siden, der signalerer, at den godt kan sætte kursen nordpå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anstrenger sig

Ifølge Tony Bispeskov anstrenger de ansatte i DSB sig for at gøre turen så behagelig og smertefri som muligt.

Hvor mange af kunderne rabatterne kan få tilbage i togene, findes der ikke et konkret svar på.

Men informationschefen håber på, at de pendlere, der finder hinanden i grupper på Facebook eller lejer en bil, kommer tilbage på skinnerne, når arbejdet er overstået til efteråret.

- Vi håber, at tilbuddet om rabat gør, at folk giver os en chance igen, når sporarbejdet er færdigt for denne omgang, siger Tony Bispeskov.

  • Det er ikke lige let at finde ud af, hvordan og hvornår togbusserne kører. Men det er der råd for - der er tavler, planer og gode råd fra ansatte i orange veste. Og selvfølgelig Rejseplanen på telefon eller computer. Foto: Andreas Johansen
  • På turene med togbusserne er der vand og godter i form af lakridser at hente til passagererne på strækningen mellem Nykøbing og Næstved. Foto: Andreas Johansen
  • - Min tur i dag tager mere end dobbelt så lang tid, som den plejer, fortæller Stine Madsen, der skal til Ringsted fra Nykøbing. Foto: Andreas Johansen
Annonce
Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne