Annonce
Storstrøm Fængsel

Endelig måtte de indsatte løbe for livet

Størstedelen af de indsatte var med til Stafet For Livet. Omkring 80 havde ikke fået tilbud om det af sikkerhedsmæssige årsager. Foto: Kriminalforsorgen
I flere år har indsatte i Storstrøms Fængsel efterspurgt muligheden for at afholde Stafet For Livet. Mandag kunne de snøre løbeskoene i den gode sags tjeneste.

I adskillige år har indsatte i Storstrøms Fængsel efterspurgt, om de måtte holde Stafet For Livet. Personalemangel og corona har spændt ben. I år fik de for første gang muligheden for det. For det kræver ekstra personale. Det kræver koordinering og en ledelse, der vil være med, når Kræftens Bekæmpelses indsamlingsevent finder sted bag murene.

De indsatte i Storstrøms Fængsel har tidligere bakket op om Stafet For Livet ved at købe armbånd og lysposer, som har fundet vej til begivenheden i Nykøbing. Den handler om fællesskab og om håb med udgangspunkt i kræft. En sygdom der tager fra alle hylder i samfundet. Og altså også rammer blandt indsatte.

- Min far har dobbelt kræft, fortæller én af de indsatte. Han hører til en flok på tre, der går runderne på fængslets atletikbane i rask trav. De har en kæk kommentar til personalet, hver gang de passerer teltet, hvorfra der uddeles chips og drikkevarer. Det er også dem, der definerer, hvad afdelingen, som er på banen lige nu kalder sig selv. Bandidos.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gør det for hende

Det er ikke alle deltagere, der har kræft inde på livet.

- Vi gør det også som mental opbakning til de, der løber langt, siger én  af de tre, Folketidende taler med.

Den sidste i gruppen peger på fængselsbetjenten Helle, der både har arrangeret dagens løb og stået for at bringe poser til Nykøbing igennem årene.

- Jeg gør det for hende, siger han og tilføjer:

Jeg gør det for hende.

Indsat i Storstrøms Fængsel om at være med til Stafet For Livet

- Og så er der gratis kaffe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glad og stolt

120 indsatte er tilmeldt begivenheden ud af fængslets 250 indsatte. Cirka 80 har ikke fået buddet af sikkerhedsmæssige årsager. Deltagerne går i grupper af nogle timers varighed og derfor er det ikke muligt at løbe eller gå hele dagen. Det er anderledes end Stafet For Livet udenfor murene, men det er også et brud på et ganske skemalagt liv. Og man fornemmer, at det skaber en vis stolthed på stedet.

- I betragtning af, at de ikke tjener ret meget i timen, synes jeg det er flot, at de ender med at sponsorere så meget, siger Helle.

Hun har ikke selv kræft i familien.

- Men jeg har altid støttet op om det og gået i Vordingborg. Det er da positivt, at det også sker her, siger hun og tilføjer at det kan medvirke til, at samfundet indenfor murene minder mere om samfundet udenfor.

- Jeg er glad og stolt over det. Det er fedt. Også selvom det ikke er den samme stemning, fordi de går i seng, før det bliver mørkt, siger betjenten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Familie og medarbejdere som sponsorer

Midt på dagen har hun noteret, at de indsatte har støttet sagen med 5.375 kroner. I løbet af dagen vil beløbet stige, efterhånden som de indsattes sponsorere indbetaler.

- Det er for eksempel familie. Og så har de ansatte også sponsoreret nogle af dem, siger Helle og følger journalisten til porten. Det kan hun lige nå, inden et nyt hold løbere skal i gang med runderne.

I alt 110 endte med at deltage i Stafet For Livet og de indsatte har indtil videre indsamlet 6.450 kroner. Dermed har Storstrøms Fængsel rundet 17.000 kroner i indsamling.

Af hensyn til indsatte og ofre, skriver Folketidende ikke navnene på de indsatte, ligesom avisen kun delvist bringer navne på personalet.

Om Stafet for Livet

  • Stafet for Livet er en indsamlingsform, hvor man donerer penge baseret på, hvor mange runder på en bane, man enten løber eller går. 
  • Der kan også sælges armbånd, pins og lysposer, hvor overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse.
  • Tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Resten af indtægterne er afhængige af støtte til sagen.
  • Støtten går både til forskning, forebyggelse og patientstøtte.
  • I 2021 uddelte Kræftens Bekæmpelse 415 millioner kroner til kræftforskning.
  • I Nykøbing fandt begivenheden sted forrige weeekend. Her løber den over 24 timer og er symbolsk på den måde, at man bevæger sig fra lyset ind i mørket og tilbage igen. I de mørke timer tændes der lys for de, som er blevet ofre for kræft, den såkaldte lysceremoni.
Kræftens Bekæmpelse


  • Størstedelen af de indsatte var med til Stafet For Livet. Omkring 80 havde ikke fået tilbud om det af sikkerhedsmæssige årsager. Foto: Kriminalforsorgen
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud