Bekymringen for at blive kigget over skulderen af udenlandske spioner er en del af hverdagen for mange forskere på landets universiteter.
Den seneste vurdering af spionagetruslen mod Danmark fra PET slog før sommer fast, at der er stigende interesse for bestemte forskningsområder og teknologier.
I en undersøgelse foretaget blandt 905 forskere på det tekniske og naturvidenskabelige område lavet af Ingeniørforeningen, IDA, svarer 15 procent af forskerne, at de er bekymrede for udenlandsk spionage rettet mod deres forskning.
Og der er god grund til at tage efterretningstjenestens advarsler alvorligt. Det mener IDA's, formand Laura Klitgaard.
- Det er bagsiden af, at Danmark på en række teknologiske områder er blandt de førende i verden, siger hun.
- Der er på kort sigt en samfundsmæssig sikkerhedsbekymring ved spionage.
- Men på længere sigt sidder forskerne jo også og udvikler det, vi skal leve af i fremtiden, og som vi skal sælge til omverdenen. Vi er stærke på mange ting som vindkraft og energiteknik generelt og kvanteteknologi, som kan bruges både civilt og militært, siger hun.
De største trusler kommer fra lande som Kina og Rusland. Men også Iran nævnes i sammenhæng med spionage mod den forskning, der foregår på danske universiteter.
Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere operativ leder i Politiets Efterretningstjeneste (PET).
- PET lægger i sin seneste risikovurdering ikke længere skjul på som tidligere, at der især er russerne og kineserne, der er de mest aggressive på området, siger han.
- Det er indlysende, at de gerne vil spare nogle omkostninger i forhold til udvikling af produkter og dermed få en fortrinsstilling på markedet.
- Tænk hvis nogen fik fat i Novo Nordisks forskningsresultater. Så ville det jo få betydning for Danmarks nationaløkonomi, siger Bonnichsen.
-
Dansk knowhow på blandt andet vindmøller og anden energiteknologi samt kvante- og robotteknologi gør Danmark stadigt mere sårbart over for spionage på både universiteter og virksomheder.
