"Hun tog chokoladen og kylede den hen ad gulvet"

NYKØBING: Ellen Bille står med fingrene dybt begravet i badminstonsportens erindringer. En kuffert, der har tilhørt fabrikant Skaarup, første halinspektør i Nykøbing Falster Badmintonklub.  På væggene i klubbens cafeteria hænger tidernes store koryfæer. Her hænger Ellen i øvrigt også selv.

Hun er på sin vis en levende legende og kommer også til at være tilstede, når klubben lørdag fejrer sig selv. Det sker med et åbent hus og opvisninger af et par af de store navne, som klubben har fostret.

Heriblandt flere All England mestre.

Så langt nåede Ellen Bille aldrig selv. Men hun har trænet nogle, der gjorde. Og hun er selv lidt af en mester, når det kommer til erindringer og anekdoter fra den tid. For eksempel om dengang Knud Åge Nielsen med kælenavnet "Grønært", vinder af All England i 1964, lærte hende et par tricks.

- En dag kom han og sagde, at han ville lære mig det maskerede drop. Så vi trænede, og til Danmarksmesterskaberne skulle jeg møde Lonny Bostofte. Jeg kendte hende rigtig godt fra klubben og havde spillet double med hende flere gange. Vi fulgtes ad et stykkke af kampen, men da jeg først fik det maskerede drop til at fungere, slog jeg hende 11-6, 11-0.

- I badminton giver man ikke hinanden et æg, altså nul point. Hun blev skide sur, og jeg havde det lidt dårligt med det. Jeg havde fået en lille pokal og en stor æske chokolade, så jeg gik ind til hende i omklædningsrummet for at sige undskyld og give hende chokoladen. Hun tog æsken og kylede den hen ad gulvet, husker Ellen Bille.

Den tidligere træner og halinspektør er i dag 78 år. Udover egen karriere kastede hun sig ind i livet omkring klubben, da hun vendte retur fra København med mand og børn. Hun tog en tørn som træner i klubben, og senere hen har hun serveret tonsvis af toast for børn og unge, også hendes egne døtre, i årene som halinspektør i 80'ernes lokale badmintonklub .

- Det var jo en anden tid. Børnene kom direkte fra skole og lavede lektier her. Jeg hjalp dem med det, og ved enhver lejlighed, selv hvis det bare var fem minutter, de kunne få, kastede de ketcheren ind på banen for at få den først. De fik ikke bare badminton dengang, de fik en opdragelse, siger Ellen Bille.

I starten af 80'erne var 140 ungdomsspillere på venteliste til at spille badminton.

- Jeg boede hernede, simpelthen, husker Nina Vedsø, der selv blev meldt ind i klubben, da hun kun var få minutter gammel, før hun havde et navn. Hun er nu vendt tilbage til byen og bor i sine forældres hus efter flere år i Aarhus og København.

Dermed er Vedsø igen et navn i klubbens bestyrelsen. Ligesom det var for 40 år siden, hvor de mest engagerede medlemmer ofte var hele familier. Ikke mindst Ninas egen. Hendes far startede klubbens venskabsforening. Hendes mor stod for husmoderforeningens turnering. Blandt andet.

Og sådan kan Bille og Vedsø fortsætte med fortællingerne om den ene og den anden families kærlighed til sporten og klubben i generationer. Om lagkageholdet, om mestrene, om at svede sig glad.

Selvom der ikke er 140 ungdomsspillere på venteliste i dag, arbejder stærke kræfter, som for eksempel Nina Vedsø, med nye tiltag. Det handler ikke mindst om at få det sociale liv tilbage i klubben. For selvom hold, der strækker sig tilbage til hendes fars tid, stadig kører, skal der mere til.

- Vi har flexifjer, hvor man ikke skal komme med en fast partner, og vi har startet miniton, hvor familier med små børn også kan være med. Jeg synes, det er sjovt og vil gerne være med til at skabe noget sammenhængskraft og noget fællesskab, siger Nina Vedsø, der naturligvis er med, når klubben fejrer jubilæum med åbent hus lørdag fra 14 til 16.30 med opvisningsbadminton. Blandt andet med tidligere verdensmester Peter Rasmussen og flere gange ungdomsmester Lars Pedersen.